Debatmøde: Mafiaernes Europa?

Torsdag den 23. april 2020, kl. 17.00-18.45

Wegeners Gård, Vesterbrogade 60A, København V

Bliv klogere på EU’s rolle i at bekæmpe international kriminalitet

Debatmøde: Mafiaernes Europa?

Hvordan ser international kriminalitet egentlig ud i 2020? Og hvad er EU’s muligheder for at bekæmpe den? Kom til oplæg og debat med den italienske mafiaekspert Giulia Baruzzo og Susanne Utzon, Sydeuropa-korrespondent for Kristeligt Dagblad.

OBS: Arrangementet foregår på engelsk, men det vil være muligt at stille spørgsmål på dansk.

Den internationale organiserede kriminalitet er i vækst og tager bl.a. form som narko- og menneskehandel, svindel med ejendomme og skattesvig, smugling af migranter. CHANCE, Civil Hub Against orgaNised Crime in Europe, er et af LIBERA’s konkrete initiativer i kampen for social retfærdighed og imod den internationale kriminalitet.

Giulia Baruzzo fra antimafia-netværket LIBERA besøger Danmark til april og i denne sammenhæng inviterer vi til debatmøde om EU’s rolle i at bekæmpe international kriminalitet. Her skal vi bl.a. blive klogere på LIBERA’s arbejde med, hvordan man kan tilgå problemet fra et europæisk perspektiv. Giulia arbejder nemlig med diverse internationale projekter vedrørende bekæmpelse af kriminel økonomi og udveksling af god praksis, for eksempel social genanvendelse af statslig konfiskeret ejendom og kampen mod hvidvask af sorte penge. Herfra kan Giulia desuden bidrage til debatten med sin store viden om mafiaerne, der ikke længere kun er et italiensk fænomen.

Program:

17.00: Velkomst og introduktion ved Esther Antreasyan Keller, Oplysningsforbundet DEO

17.05: Hvad er CHANCE og hvilken rolle har det i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet? Hvordan kan EU bekæmpe international kriminalitet? Oplæg ved Giulia Baruzzo, LIBERA/CHANCE

17.20: Samtale og interview af Giulia Baruzzo ved Susanne Utzon om CHANCE’s rolle i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet

17.50: Debat og spørgsmål

18.40: Afrunding og tak for i dag

_______________________________________________________________________

Deltagelse: 50 kr. inkl. kaffe/the. 20 kr. for studerende. Gratis for betalende medlemmer af DEO. 

Arrangementet afholdes i samarbejde med LIBERA.