pædagogisk værktøjskasse, EU-undervisning, undervisning i EU, EU, didaktik, inspiration, EU-haiku, EU-diktat, EU ud af huset, ekskursioner, gymnasieundervisning, inspiration til EU-undervisningen, Rasmus Nørlem Sørensen, værktøjer i undervisningen, samfundsfag, EU undervisning, DEO, didaktik, tips til EU-undervisningen
Lærerens side » Pædagogisk værktøjskasse
EU's præsident Herman van Rompuy er en passioneret haiku-digter - det kan måske tjene til inspiration.
Bed eleverne om at formulere en politisk ideologi eller en faglig problemstilling, som et klassisk haiku-digt. Formen på digtet er 5/7/5 stavelser.
Øvelsen har den fordel, at den tvinger eleverne til at udtrykke sig meget kort og klart. Som regel giver det også en god stemning i klassen og en række mindeværdige digte. Man kan evt. hænge digtene op på opslagstavlen til offentlig beskuelse.
ØMU er penge
Stabilitet og så vækst
Og lav inflation
Læs et par af Hermans Haiku-digte oversat til engelsk: Herman Van Rompuys Curious Haikus
Elevernes forståelse for og anvendelse af kvantitativt materiale kan trænes på flere forskellige måder. Eleverne kan eksempelvis få udleveret en oversigt over medlemslandendes BNP-vækst.
Du kan finde BNP-tabeller og anden statisik på EU-Oplysningen: EU i tal
Den klassiske diktat fra danskundervisningen kan bruges til at styrke elevernes notatteknik i samfundsfag. Eleverne får en "diktat" med centrale tekstpassager og skal så udfylde hullerne i løbet af en lektion, hvor de f.eks. ser en film eller hører et oplæg - hvor svarene optræder.
De komplette sætninger med begrænsede svarmuligheder giver eleverne fuldt fokus på indhold og fakta - og fritager dem for at lede efter nøgleord, formuleringer etc. 
Eleverne kan udarbejde en kvantitativ undersøgelse vedrørende befolkningens holdning til det EU-tema, der arbejdes med.
Eksempelvis kunne man bede eleverne om at foretage en undersøgelse af folks holdning til EU's klimapolitik eller indførelsen af EURO'en. Efterfølgende kan eleverne bearbejde den indsamlede empiri og udarbejde tabeller, figurer m.m.
Efterfølgende kan man i klassen fokusere på, hvordan holdningerne hænger sammen med baggrundsvariable som køn, uddannelse, alder etc.
Eleverne udarbejder hver 4-5 spørgsmål til den læste lektie. Spørgsmålene må gerne være på redegørelsesniveau eller begrebsafklarende, men der kan også stilles krav om, at mindst ét af spørgsmålene er på diskussionsniveau.
En elev starter med stafetten (en pind, appelsin, hat eller noget) og stiller et spørgsmål til en anden elev. Svares der rigtigt, modtager eleven depechen og sender et spørgsmål videre. Svares der forkert vælger den der stillede spørgsmålet et nyt offer. Alternativt kan eleven selv svare på spørgsmålet og vælge et nyt fra sin liste.
Øvelsen kan foregå med klassen samlet, men fungerer bedst i mindre grupper.
Synspunktet er en øvelse, hvor en eller flere elever bedes komme med et partsindlæg vedrørende det tema, der arbejdes med. Partsindlægget kan være med et bestemt udgangspunkt - for eksempel ideologisk. Synspunktet kan fremføres på flere måder:
Det er altid godt at få fokuseret opmærksomheden hos eleverne, når der tages hul på et nyt emne eller tema. Det kan gøres ved at lade eleverne lave et mind map over deres forhåndsviden. De kan opfordres til at lade forgreningerne ende i spørgsmålstegn, der hvor de mangler viden.
Mind mappet kan tages frem og udbygges løbende gennem forløbet. Det giver en god fornemmelse af progression og synliggør behov for at gå dybere ned i problemstillinger, som illustreres med mange spørgsmålstegn.
Overvej at bruge et mind map program på computeren, da dette tilllader løbende udbygning på en overskuelig måde rent grafisk. Du kan finde gratisprogrammer på wikipedia.
En god emneåbner er den klassiske hurtigskrivning. Eksempelvis kan eleverne individuelt skrive uafbrudt i 3-5 minutter ud fra et overordnet spørgsmål i stil med: "Hvad ved jeg om EU?"
Den eneste regel er, at de ikke må stoppe med skrive. Det er ofte en fordel, hvis man understreger, at det ikke må være smukt, korrekt stavet eller klogt det de skriver. Det åbner for sluserne.
Efterfølgende kan eleverne to og to diskutere deres produkt eller læse det højt for hele klassen.
Der er mange gode muligheder for at blive klogere på EU uden for skolen. Ofte er det muligt at finde debatmøder, rundvisninger, eller andre tilbud, der er relevante for undervisningen.
En kort film eller et filmklip kan være et godt afbræk i undervisningen - eller kan fungere som appetitvækker til et nyt emne.
Folketingets EU-oplysning har lavet fire korte film, der gennemgår EU's historie, hvad EU laver, EU's institutioner og hvad en EU-traktat er. Produktionsår: 2008, Folketingets Kommunikationsenhed.
Bestilling: Folketingets EU-oplysning, tlf: 33 37 33 37 eller via EU-Oplysningens hjemmeside
EU-TV har lavet knap 20 gode udsendelser om EU i 2007. De fleste af dem er stadig relevante i dag.
Se udsendelerne på www.eutv.dk
Aktuelt stof i undervisningen er en nødvendighed. En udmærket måde at inddrage dette på er at tænde for projektoren og gå ind på DR's hjemmeside, hvor man kan se den sidste måneds TV-Aviser. Søg på "EU" og afspil et indslag for klassen, som så danner baggrund for en kort forklaring af pointen i indslaget og eventuelt en lille debat.
Bemærk at klippene kun bliver liggende på siden en måned tilbage, så det er en god idé at downloade dem, hvis man vil genbruge dem til repetitionen af stoffet sidst på året.
Man kan også lade eleverne finde et klip derhjemme, som de så viser for klassen og forklarer baggrunden for.
Du kan gå direkte til indslagene med søgefelt her: TV-Avisen
Bevæg musen over titlerne ovenfor for at bladre. Klik på en titel for at låse visningen.