konkurrence, EU-konkurrence, gymnasiekonkurrence, skriv og vind, vind, grundlovstale, grundlov, EU-traktat, samfundsfag, elevkonkurrence, DEO undervisning, EU-undervisning, undervisningsforløb, EU materialer, vind 5.000 kr. til klassen, ungdommens grundlovstale, ung grundlovstale, demokrati, oplysning, Vartov, Hans Jørgen Bonnichsen, Nephew, Lene Andersen, Flemming Jensen, Omar Marzouk
Lærerens side » Nyheder » Konkurrence: Skriv ungdommens grundlovstale
Vinderne inviteres til at holde talen sammen med Hans Jørgen Bonnichsen på Vartov i København - og klassen får 5.000 kr. til at holde en fed fest for.
I år er det tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, der har Demokratistafetten - og han vil gerne høre ungdommens bud på, hvad demokrati er, og hvad det bør være. Bonnichsen udskriver derfor en konkurrence med følgende opgave:
Vi vil gerne høre jeres bud på, hvorfor Grundloven er vigtig, hvad grundloven bør indeholde, hvad et velfungerende demokrati skal indebære, og hvilken rolle eksempelvis menneskerettighederne, EU, grundloven, en forfatningsdomstol, befolkningerne, bevægelserne eller monarkiet bør spille i det danske demokrati.
Vi vil også gerne høre nærmere, hvis I er trætte af noget specifikt i nutidens politiske debat, og om I overhovedet føler jer som medspillere i dagens demokratiske debatter. Kort sagt: vi efterlyser en vedkommende, politisk grundlovstale, skrevet af unge mennesker.
Derfor udfordrer vi landets ungdomsuddannelser og højskoler i en konkurrence om at præsentere os for en kort tale på 5-10 minutter (det svarer til 1-2 A4 siders tekst).
Talerne vil blive vurderet af et dommerpanel bestående af de tidligere og nuværende indehavere af Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet: Hans Jørgen Bonnichsen, Omar Marzouk, Lene Andersen, Flemming Jensen og Niels Hausgaard.
Vinderklassen får en præmie bestående af 5.000 kr., der kan bruges frit efter klassens ønske.
Klassen vælger en person, der skal holde talen på Vartov i København den 5. juni 2010. Det er også på dette arrangement, at Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet vil blive videregivet til en ny værdig modtager.
Du kan finde baggrundsmaterialer og inspiration på elevsiden: Skriv ungdommens grundlovstale
Tilmeld din klasse til konkurrencen på undervisning@deo.dk
Talen skal indsendes senest den 1. maj 2010