Konference i Århus: EU i undervisningen - sådan!

Onsdag den 5. oktober deltog over 120 undervisere fra gymnasier, efterskoler, handelsskoler, grundskoler og andre uddannelsesinstitutioner i en konference for undervisere i Aarhus, 'EU i undervisningen - sådan!'. Dagen bød på et intensivt program med oplæg fra førende eksperter indenfor både formidling og på EU-området, herunder fagbogsforfattere, EU-forskere, embedsmænd og oplysningsorganisationsfolk.

 

Du kan finde programmet for konferencen her: EU i undervisningen - sådan!

Konferencen blev afholdt af Oplysningsforbundet DEO på Aarhus Universitet i samarbejde med Institut for Statskundskab, AU, Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark og Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS).

 

Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing: Hvorfor undervise i EU?

Dagens første oplæg blev leveret af Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing, der begge er Phd-studerende ved Københavns Universitet og Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. De har sammen forfattet iBogen EUropa på vej, beregnet på undervisning på gymnasieniveau.

I deres oplæg indledte Julie Hassing og Mads Dagnis med at påstå/påpege, at der er et stort misforhold mellem danskeres generelle viden om EU og unionens faktiske betydning - måske også blandt gymnasieelever. Og den overordnede grund til at undervise i EU er ifølge de to forfattere ganske simpelt, at EU er et betydningsfuldt politisk system.

EU har især betydning via lovgivning, idet en stor del af den danske lovgivning - og på væsentlige områder - stammer fra Bruxelles. Man ser EU's betydning i Europa i alt fra ligestilling mellem kvinder og mænd, mobiltelefonopladere, globale handelsaftaler, og ikke mindst i gældskrisens konsekvenser og i de finanspolitiske initiativer, der er blevet taget på EU-plan i kølvandet på krisen.

Hvordan: Temaer og cases

Dagnis og Hassing fremlagde en række temaer, som ville være oplagte til brug i EU-undervisningen, nemlig: EU's historiske udvikling, EU's institutioner og beslutningsprocesser, Danmarks medlemskab af EU, EU's fremtid i forhold til demokratiet, Økonomisk og Monetær politik i EU, de forskellige politikområder i EU samt EU og fremtidens udfordringer. Og en oplagt tilgang til EU-undervisningen er cases, ifølge de to forfattere.
En tilgang til fremtidens udfordringer kunne således være udvidelser eller demografisk ubalance i EU, en tilgang til EU og demokratiet kunne være situationen i Italien eller høringerne af fremtidige Kommissærer i Europa-Parlamentet, imens en tilgang til at forstå beslutningsprocesser kunne være vedtagelsen af EU's kemikaliedirektiv REACH. Case-tilgangen er en god nøgle til at undervise i noget så komplekst som EU.

Se slides fra deres oplæg her: Hvorfor undervise i EU

 

Rasmus Bebe: EU lige nu

Herefter fulgte Rasmus Bebe, der er fuldmægtig i Udenrigsministeriets Europapolitiske Kontors kommunikationsteam, op med at fortælle om det danske formandskab og de emner, der tegner til at fylde mest i EU i den kommende tid.

EU-formandskabsinstitutionen efter Lissabon-traktaten

Bebe skitserede først, hvordan EU-formandskabet som institution havde ændret sig efter Lissabon-traktaten. Formandskabet går stadig på skift mellem de 27 medlemslande hvert halve år, men nu tilrettelægges formandskabet stramt i 'trioer'.

Polen har formandskabet lige nu, i efteråret 2011, Danmark har formandskabet i foråret 2012 og Cypern har formandskabet i efteråret 2012. Emnerne for et trio-formandskab lægges fast og planlægges i fællesskab, som for eksempel forhandlingerne om det langsigtede EU-budget fra 2014-2020, der pågår under dette trio-formandskab.

Efter Lissabon-traktaten er Herman Van Rompuy blevet fast formand for Det Europæiske Råd, en position som før blev varetaget af formandskabslandet. Alle de største beslutninger bliver taget her, og hvis forhandlingerne om det langsigtede budget går i hårknude, så bliver slutforhandlingerne ført i Det Europæiske Råd under Herman Van Rompuys ledelse.

Det danske formandskab i 2012

I 2002, hvor Danmark sidst havde formandskabet, var formandskabet især fokuseret på én enkelt sag, nemlig EU-udvidelsesforhandlingerne. I 2012 skal en række forskellige
sager ekspederes - sammen med hele 26 andre EU-medlemsstater. Lissabon-traktaten har også betydet, at Europa-Parlamentet har fået indflydelse på de fleste områder, hvorfor en høj grad af koordination med Parlamentet er nødvendig.

Grundet folketingsvalget fremlægges Danmarks formandskabsprogram først til december, men mulige emner under formandskabet er ifølge Bebe: De flerårige finansielle rammer og de store reformer, en stærk og holdbar økonomi i EU, at skabe vækst i Europa, et grønt Europa, retlige og indre anliggender, et styrket EU på den globale scene.

 

Sanni Olesen: EU på skemaet

Sanni Olesen er ansvarlig for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmarks undervisningsinitiativ EU på skemaet, og hun præsenterede de centrale aktiviteter, som initiativet omfatter.

Europa-Huset har igennem flere år kørt informationsprojektet 'EU på skemaet' rettet imod skoler, lærere og elever. Målet er ifølge Sanni Olesen at øge de unges kendskab til EU, at inspirere omkring de oplagte undervisningsemner, som ligger i EU-stoffet, samt at synliggøre de ressourcer, der er til rådighed for skoler, skoleledere, lærere og elever.

EU på skemaet omfatter flere forskellige informationsaktiviteter, som oftest udføres i et samarbejde med forskellige danske partnere. EU på skemaet videreudvikles og opdateres løbende og omfattter:

• EU-introduktionsseminarer og studieture til Bruxelles med besøg i institutionerne og oplæg fra politikere og eksperter målrettet folkeskoleledere/lærere, rektorer og samfundsfagslærere på de gymnasiale uddannelser.
• School road trips med temadage om EU på de danske skoler, primært gymnasier.
• Deltagelse i skolebogsmesser med EU informationsmateriale.
• Tilbud til skoleklasser og lærere om besøg i Europa-Huset.

Undervisningsmateriale

EU på skemaet har desuden fået udviklet fire forskellige EU-dilemmaspil, som kan download es gratis til undervisningsbrug, læs mere på: www.emu.dk

Desuden findes hæftet Europa 27 nu i en opdateret udgave på www.europarl.dk

En opgradering af EU-siden på EMU'en er også i støbeskeen.

 

Du kan finde Sanni Olesens powerpointpræsentation her: EU på skemaet

 

Rasmus Baastrup: EU-oplysningens undervisningsprojekt 

Før en kort pause med frugt og kaffe, fortalte Rasmus Baastrup fra Folketingets EU-oplysning kort om et projekt, The Campaign, der er under udvikling i EU-oplysningen med det formål at aktivere og engagere elever i (Europa)politik. Han opfordrede forsamlingen til at komme med feed back, så projektet kunne udvikle sig i bedst mulig retning.

 

Rasmus Nørlem Sørensen: EU i undervisningen

Rasmus Nørlem Sørensen er sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO, og initiativtager til DEO undervisning. Han er sammen med Michael B. Lauritsen arrangør af konferencen og fortalte i sit oplæg om de problemer, man som lærer kan støde ind i - og som han selv som HF-lærer har haft - med at formidle EU til elever på en spændende og meningsfuld måde, der på samme tid lever op til krav fra censorer, undervisningsplaner, mv.

Udfordringen er stor, for mange elever mangler interesse, lærerne overblik, og vejen kan synes lang fra fortællingen om lovgivningsprocedurer og institutioner til den spændende undervisning om interessante politiske, sociologiske og økonomiske diskussioner, som EU faktisk også muliggør.

DEO undervisnings løsning og tilgang er bl.a. temabaseret tilgang til undervisningen i EU. Med Rasmus Nørlems ord:

"Der er ikke nogen snuptagsløsning på de fire udfordringer, som undervisere og elever står med. Men en erfaring, vi har gjort os, er, at en mere induktiv tilgang til stoffet, hvor EU belyses gennem en konkret problemstilling, hjælper til at overkomme nogle af forhindringerne. Ved at tage afsæt i spørgsmål eller temaer om f.eks. menneskehandel, atomkraft, valgdeltagelse eller mindretalsrettigheder i Baltikum kan man fange eleverne med konkrete problemstillinger, hvor interessekonflikter og identifikationsmuligheder er mere oplagte end i forløb, der går direkte i kødet på institutioner, integrationsteorier og beslutningsprocedurer. En temaorganisering af EU-undervisning gør det også oplagt, at EU-stoffet kan belyses med mange forskellige teorier og begreber. Et eksamensspørgsmål eller en synopsisopgave, hvor eleverne kan bruge økonomisk teori til at belyse eurokrisen er et godt eksempel. Med den økonomiske tilgang til eurokrisen får eleverne arbejdet med kernestof - samtidig med, at de får en grundlæggende forståelse af politiske beslutningsprocedurer, som bekendtgørelsen i samfundsfag i gymnasiet blandt andet kræver."

Rasmus Nørlem fortalte desuden om EU-netværket for undervisere:

"EU-netværket arbejder løbende med at udvikle temapakker til hjemmesiden www.deo.dk/undervisning og det er en klar ambition, at vi også som undervisere skal blive bedre til at dele vores erfaringer og materialer. Vidensdeling mellem undervisere kombineret med faglig sparring med EU-eksperter og EU-journalister skulle gerne gøre det lettere for alle undervisere, at arbejde med højaktuelle EU-emner i undervisningen.
EU-netværket arrangerer også løbende konferencer og workshops for lærere - og hjælper med planlægning og udførelse af blokdage og andre arrangementer for eleverne., via temapakker på hjemmesiden DEO undervisning, via tilbud om demokraticafeer på uddannelsesinstitutionerne og via en nytænkning af nogle af de klassiske undervisningsformer. I sit oplæg fortalte Rasmus også om EU-netværket for undervisere, som man kan tilmelde sig på DEO undervisnings hjemmeside."

Se slides fra Rasmus Nørlem Sørensens oplæg her: EU i undervisningen 

 

Gorm Harste: Hvad er vigtigst at vide om EU?

Som afslutning på dagen gav Gorm Harste, der er lektor i sociologi ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, sit bud på, hvilke emner han og hans kolleger finder mest væsentlige at fortælle om i EU-undervisningen. Disse talte blandt andet:

• EF's/EU's historie, her især at tankesættet om europæisk unionsdannelse i hvert fald har eksisteret siden 1600-tallet, måske siden Middelalderen. Kun efter Første og Anden Verdenskrig indså man, at et forenet Europa var eneste måde at undgå sådanne krige i fremtiden, og hvis man ikke har fattet det, så har man intet forstået, understregede Harste.
• EU's institutioner og magtdelingen imellem dem, herunder Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådene (og COREPER), Det Europæiske Råd, EU-domstolen, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Revisionsret og også interesseorganisationerne som en væsentlig del af beslutningsprocessen.
• Dynamikken bag udvidelser med nye lande (fra seks til 27 lande), udvidelser i bredden af politikområder under EU-lovgivning og i dybden på de enkelte områder.
• Sondringen mellem 'intergovernmentalisme' og 'neo-funktionalisme'/'føderalisme', altså henholdsvis idéen om, at det er medlemsstaterne, der er i førersædet i EU, og så idéen om at EU bliver drevet frem af en vis egendynamik.
• Diskussionen om demokratisk overskud overfor demokratisk underskud. Typisk fylder det såkaldte demokratiske underskud mest i debatten om EU, men uden EU, fremhævede Harste, ville spillet mellem nationalstaterne i Europa være et rent magtspil.
• Euroen og valutasamarbejdet, dets konsekvenser, og de spørgsmål, euroen åbner for, er også væsentligt at bringe med i undervisningen. Og forbundet hermed er til sidst også EU's fremtid vigtig at have med i sin undervisning om EU.

Se slides fra Peter Nedergaards oplæg her: Hvad er vigtigst at vide om EU 

 

Fremtidens EU-undervisning

Konferencen var en opfølgning på en lignende konference i København, og den massive positive respons på de to arrangementer viser tydeligt, at der er stor interesse blandt undervisere både for at holde sig opdaterede på EU-området, og for at udvikle undervisningen i EU.

Med den rivende udvikling, der foregår i EU, EU's stigende indflydelse i vores hverdag, og med den stigende anerkendelse af, at EU er et væsentligt emne at forholde sig til blandt undervisere, vil der klart være behov for lignende konferencer og initiativer i fremtiden, en udfordring, som DEO undervisning med stor glæde dedikerer sig. Som medlem af EU-netværket for undervisere modtager du automatisk information om alle kommende arrangementer på området.