Artikler

1. TABU

interviewartikel, Magasinet rØST, juni 2010

I dette interview med talspersonen for Baltic Pride Vilnius 2010, fortæller Rasa Navickaite om vilkårene for homoseksuelle i Litauen. Hun fortæller om frygt, tabu og kirke i hverdagslivet for en lesbisk kvinde i Litauen, om politisk arbejde, om støtte og modstand fra omverdenen og om et litauisk samfund i langsom ændring.

2. Litauen forbyder homo-snak i skolen

Artikel, Politiken, juni 2009

Artiklen beskriver ny lovgivning i Litauen, der direkte forbyder al tale og diskussion om homoseksualitet i skolerne i Litauen. Det drejer sig om den såkaldte "lov om beskyttelse af mindreårige mod den skadelige effekt af offentlig information." Loven blev siden ændret, bl.a. på grund af kritik fra Europaparlamentet og et følgende veto fra Litauens nye præsident, Dalia Grybauskaite. Læs mere herom i artiklen nedenfor.

3. På et hængende hår

Artikel, Magasinet rØST, juni 2010

Artiklen giver et overblik over forløbet op til og omkring afviklingen af homo-paraden Baltic Pride Vilnius 2010. Den giver et overblik over de aktører, der støttede afviklingen af paraden, herunder Europaparlamentarikere, europæiske politikere, internationale NGO'er og litauiske NGOer, politikere og myndigheder, og de, der var modstandere af afholdelsen af paraden, erunder et flertal af Litauens befolkning, flere litauiske politikere og centrale myndigheder i Litauen.

4. Nu falder hammeren

Artikel, Amnesty International, maj 2010

I denne artikel analyserer Amnestybladets redaktør, Ole Hoff-Lund, Lissabon-traktaten og dens fremtidige potentiale i kampen mod racisme og diskrimination mod mindretal - ikke mindst i de nye EU-lande. I følge analysen, der blandt andet støtter sig op ad interviews med EU-professor Marlene Wind og seniorforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), vil Lissabon-traktaten føre til flere sager ved EU-Domstolen om diskrimination, fordi at EUs Charter for Grundlæggende rettigheder nu er bundet direkte til traktaten.

 

Læs mere i lærebøgerne

Det politiske Europa, Hans Branner, (2008)

  • Fra diktatur til demokrati, s. 14-17
  • Hvor stort skal Europa være?, s. 25-27
  • Den økonomiske kløft mellem øst og vest, s. 55-59

EU - politik og økonomi, Peter Nedergaard, (2009)

  • Kommissionen, s. 22-25
  • Den europæisk Unions Domstol, s. 34-37