Europa Ekspeditionen

For at et demokrati kan fungere er det nødvendigt at borgerne engagerer sig. Der skal derfor være et rum, hvor folk kan mødes og udveksle ideer og holdninger til hvordan samfundet bør se ud. Et sådan offentligt rum eller mødested kaldes en offentlighed. Sociologen Jürgen Habermas beskriver en offentlighed som et kommunikationsnetværk til udveksling af information og synspunkter.

Ideen bag en offentlighed er er at borgerne mødes og udvikler en fælles vilje, der nok indeholder uenigheder, men samlet peger på, hvilken retning samfundet skal bevæge sig i. Offentligheden kan opstå til debatmøder, gennem aviser, radio  og tv eller på internettet.

I EU bor der 497,5 millioner indbyggere, der tales 23 forskellige sprog, og der er 55.641 kilometer motorvej – tallene taler for sig selv: Det er en stor udfordring at skabe en europæisk offentlighed! Hvordan kan europæerne begynde at kommunikere med hinanden om hvilket Europa, der ønskes for fremtiden? Kan en bus fyldt med 50 unge på en måneds ekspedition i Europa sætte en ny dagsorden?

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvad er deltagelsesdemokrati? Forklar begrebet ud fra teksterne om Hal Koch og Alf Ross.
  2. Hvorfor er en offentlighed vigtig for demokratiet?
  3. Hvad menes der med, at Europaekspeditionen var "en rullende offentlighed"?
  4. Har vi allerede en europæisk offentlighed?
  5. Hvad mener du der skal til for at skabe en europæisk offentlighed?

Nøglebegreber:
Demokratisk legitimitet, demokratisk underskud, repræsentation, europæisk offentlighed, presse, medier

Artikler

Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.

Links

Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.