EU's grænse mod syd, EU-temapakkke, Oplysningsforbundet DEO, demokrati og Europa, EU-undervisning, faglig inspiration, gymnasieundervisning DEO undervisning - EU's grænse mod syd

EU's grænse mod syd

Hvert år er der tusindvis af fattigdomsflygtninge, der forsøger at komme til Europa for at skabe sig en bedre fremtid. Det giver især problemer for EU-landene ved middelhavet, der derfor har presset på for at få skabt en fælles immigrationspolitik. EU's overordnede mål er:

"... en fælles indvandrings- og asylpolitik, der styres af en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og af samarbejde med tredjelandene." (læs hele dokumentet her).

Schengen-aftalen har opløst de indre grænser mellem EU's medlemslande. Det betyder at der er behov for en styrket kontrol med EU's ydre grænser. Man har derfor oprettet agenturet Frontex, som kontrollerer de ydre grænser og blandt andet skal sørge for at begrænse den illegale indvandring. Søgrænsen mellem Nordafrika og Sydeuropa er et af de mest hyppige ruter, der fører immigranter ind i EU, og denne grænse har opnået særlig bevågenhed fra EU's politikere.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad er problemet med EU's grænse mod syd?
  2. Hvorfor bliver immigrationen opfattet som et problem - er den altid det?
  3. Hvilke løsninger på problemet overvejer EU? Hvilke fordele og ulemper er der ved disse løsninger?
  4. I artiklerne fremlægges både fordele og problemer ved indvandring generelt. Opstil disse og diskutér hvordan EU burde håndtere den illegale immigration.

Nøglebegreber: Asyl- og indvandringspolitik, befolkningspres, EU's ydre grænser, "indvandringsspøgelset", partnerskabsaftaler, "asylshopping"

Artikler

Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.

Links

Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.