EU-temaer » Asyl og indvandring » Dublin-forordningen » Artikler
En beskrivelse af indholdet i Dublin-forordningen. Beskrivelsen kan være svær at forstå, men er god, da det ligeledes er beskrevet, hvordan udlændingeservice bruger den i praksis.
Danmark er ikke et af de EU-lande, som flygtninge først støder ind i på deres vej til Europa. Derfor vil en omfordeling af asylsager fra lande med stort pres til lande med mindre, måske betyde at Danmark skal modtage flere asylansøgere. Dette deler vandene blandt politikerne.
EU-kommisionen overvejer at gennemføre et forslag, der i visse tilfælde vil suspendere Dublin-forordningen, således at asylsagerne ikke nødvendigvis skal behandles i det land som ansøgeren først kommer til. Dette gøres for at lempe presset på lande, som modtager mange flygtninge.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har netop dømt til fordel for en afghansk asylansøger. Belgien havde sendt ham retur til Grækenland, sådan som Dublin-forordning forskriver, men det er dømt til at være i strid med menneskerettighederne. Læs i artiklen hvilke konsekvenser denne principielle dom kan have.
En pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti, der udtrykker en bekymring overfor Grækenlands håndtering af asylansøgere. Partiet mener at Grækenland bevidst eksporterer asylansøgere til andre EU-lande og vil, ved hjælp af Dublin-forordningen, have sat en stopper for dette.
Grækenland har bedt EU om hjælp til at lukke grænsen til Tyrkiet. Derfor er et nyt EU-grænsekorps med dansk deltagelse nu kommet i aktion for første gang.
Det politiske Europa, Hans Branner, (2008)
Europa på vej, Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen, Systime (2011)