Lærerens side » Nyheder » Demokraticafeer og EU-aviser - efter sommerferien?
Vi regner med at kunne afholde 4-5 demokraticafeer med tilhørende produktion af EU-aviser i det kommende halve år. Der er allerede to konkrete arrangementer på tegnebordet. Interesserede bedes henvende sig til os snarest.
I foråret 2010 har vi afholdt fire spændende debatcafeer på skoler i EU-netværket. Temaerne har været EU's klimapolitik, Lobbyisme i EU og Ung i Europa. Vi har høstet mange gode erfaringer og har fået mange positive tilbagemeldinger på vores arrangementer.
I efteråret 2010 vil vi meget gerne prøve at integrere produktionen af en EU-avis i alle demokraticafeerne. Det giver en mulighed for at lave en rigtig god blokdag, hvor eleverne aktiviteres og engageres i emnet - og hvor lærere og elever efterfølgende får et konkret produkt mellem hænderne.
Det er helt åbent, hvilket emne demokraticafeerne skal dreje sig om, men vi forventer helt klart, at emnet ligger i forlængelse af vores undervisningsmaterialer på elevsiden.
Vi glæder os meget til at høre fra jer - og til at komme ud på jeres skoler og bidrage til en engagerende og vedkommende EU-undervisning.
Med venlig hilsen
Michael Birkkjær Lauritsen & Rasmus Nørlem Sørensen
Projektledere i DEO undervisning