Demokraticafé på Niels Brock

Torsdag den 2. december 2010 om demokratisk underskud i EU

Dagen bød på oplæg fra DEO, en brainstorm session for de ca. 70 gymnasium elever og en opklarende panel debat mellem Peter Lemmich, tidligere landsformand for Europæisk Ungdom og Kristoffer Hecquet, medlem af arbejdsudvalget for Nyt Europa.

Dan Kristian Møller fra Niels Brock lagde ud med at byde velkommen og præsentere et program med godt tre timers debat om EU stigende magt og faldende folkelig deltagelse. Michael B. Lauritsen fra DEO Undervisning introducerede først forsamlingen til begreberne direkte og indirekte demokrati, EU´s betydning for vores hverdag og de demokratiske konsekvenser ved en lav medie og folkelig interesse for alt der har med EU at gøre. Du kan finde powerpointpræsentationen i materialesamlingen.

Eleverne skulle derefter op af stolene og i gang med selv at tage stilling. De gik i gang med en såkaldt 'rundt-om-bordet-energizer', der går ud på, at der ligger et stort stykke pap på bordet med nogle forskellige udsagn og citater om EU's demokratiske process påtrykt. Pappet er delt op i seks felter, og eleverne ved bordet stillede sig hver ud for et felt. Eleverne fik herefter 2-3 minutter til at læse udsagnet i sit felt og skrive umiddelbare kommentarer/spørgsmål. Da tiden var gået roterede de videre til næste felt, læste feltets udsagn og de netop nedskrevet kommentarer/spørgsmål af den forrige elev, og skrev så deres eget. Efter brainstormen skrev hvert bord tre skarpe spørgsmål ned til den efterfølgende debat. Til hele denne seance bød Niels Brock på hjemmebagt kager medbragt af nogle af eleverne.

Til den efterfølgende paneldebat var det lykkedes at få Peter Lemmich, tidligere landsformand for Europæisk Ungdom og Kristoffer Hecquet, medlem af arbejdsudvalget for Nyt Europa til at stille op.

De to unge paneldeltagere bød på bombastiske og tankevækkende oplæg, der blev efterfulgt af et sandt bombardement fra et yderst spørgelysten publikum. De blev spurgt og svarede primært på om EU er demokratisk, og om hvad man kunne gøre for at give EU en bredere folkelig appel.
Der var dog også plads til mange afklarende spørgsmål såsom, hvad er forskellen på EU's faste formand, Herman Van Rompuy, Kommissions formanden, Manuel Barroso, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton og hvordan det rullende Formandskab passede ind i hele den magtkamp.

Undervisererne Dan Kristian Møller og Suzette Tindal mente, at det var 'et fremragende arrangement, som vi gerne gør brug af igen, og som vi kan anbefale til andre' og at 'det netop var unge mennesker (paneldeltagerene), viser DEO's forståelse for, hvad der skal til, for at gøre de unge interesserede i et ellers for dem stort og tungt emne som EU'.