EU, klima, klimapolitik, Britta Thomsen, Oplysningsforbundet DEO, DEO, Socialdemokraterne, EU-Parlamentet, Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, Lars Hansen, Dansk Energi, studerende, rollespil, interviews, EU-studie, Demokratisk DJ. DEO undervisning - Demokraticafé på Københavns Åbne Gymnasium

Demokraticafé på Københavns Åbne Gymnasium

Fredag den 12. februar 2010 om EU's klimapolitik

Dagen bød på oplæg fra DEO og debat mellem Britta Thomsen fra Socialdemokraterne i EU-Parlamentet, Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd og Lars Hansen fra Dansk Energi. Derudover blev de ca. 150 studerende udsat for rollespil, interviews i et EU-studie og en demokratisk DJ.

Michael Salbo fra Københavns Åbne Gymnasium åbnede slaget og bød velkommen til de ca. 150 studerende, hvorefter Michael B. Lauritsen fra DEO Undervisning forklarede om EU's rolle i det internationale spil på klimaområdet, beslutningsprocesserne i EU og lobbyismens rolle i disse beslutningsprocesser.

 

 

 

 

 

 

 

 

Et debatpanel bestående af (fra højre) Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd, Britta Thomsen, socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentet og Lars Hansen fra brancheorganisationen Dansk Energi debatterede herefter klimapolitik og lobbyisme i EU.

De kom vidt omkring - Kan en lille miljøorganisation have indflydelse på EU's klimapolitik? Er Atomkraft et fornuftigt middel til at opnå CO2-besparelser? Er det godt eller skidt, at Det Økologiske Råd samarbejder med Dansk Energi visse punkter, for at påvirke EU's lovgivning?

En studerende fra salen spurgte, hvorfor EU ikke tog sig sammen og hævede CO2-reduktionsmålene fra 20 % til 30 %.

Søren Dyck-Madsen var meget enig. EU har mulighederne for at gå endnu længere og burde gøre det. Dette vil i øvrigt give EU et teknologisk forspring i fremtiden, i kraft af ekspertise og udvikling.

Britta Thomsen mente også, at EU burde hæve reduktionen til 30 %, men var dog ikke - som Søren Dyck-Madsen - klar til at gå endnu længere.

Lars Hansen fremhævede, at større brug af vedvarende energi og ambitiøse CO2-reduktioner begge som positive 'bivirkninger' ville begrænse EU's afhængighed af olie- og gasproducerende lande som Rusland og Saudi-Arabien. Alligevel var han ikke for en forøgelse af EU's CO2-reduktionsmål, idet en betingelsesløs forpligtelse på reduktion, vil skade EU's muligheder for at presse andre lande til CO2-reduktioner.

Rollespil

Efter paneldebatten var der rollespil. 7 borde fik tildelt hver et rollekort og spillede henholdsvis Miljøkommissær Connie Hedegaard, Det Økologiske Råd, Dansk Energi, den tyske bilindustri (repræsenteret ved Volkswagen), Oliebranchen, Mellemfolkeligt Samvirke og den danske klimaminister Lykke Friis. Aktørerne skulle tage stilling til biobrændsel i biler og få deres synspunkter igennem i EU. Der blev taget seriøst fat om opgaven.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

Og indflydelsesstrategierne blev præsenteret...

Den bedste og mest realistiske strategi blev ifølge forsamlingens afstemning præsenteret af Connie Hedegaard, som her ses i god form.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cafeen var flankeret af EU-dokumentarist Carsten Buchwald Larsen, der havde indrettet studie, hvor de studerende blev interviewet om EU i deres hverdag.

Desuden leverede den demokratiske DJ, Niels Christian Cederberg bossa nova til rollespilsgruppearbejdet og demokratisk soul til den efterfølgende fredagscafé.

Michael Carlsen fra DEO's lokalafdeling i København hjalp med organisation og fotografering.

Cafeen var arrangeret i EU-netværket af samfundsfagslærere i samarbejde med samfundsfagslærere fra Københavns Åbne gymnasium.

 

Man kan se en potpourri af interviewene i EU-studiet her.

Man kan læse mere om EU-netværket af samfundsfagslærere her.

DEO har produceret en række undervisningsmaterialer om EU's klimapolitik. Dem kan man finde her.