|
Århus: Hvad er fremtiden for Euroen? |
Debatmødet med Claus Vastrup og Mogens Ove Madsen den 2. juni 2010 i Århus tiltrak 25 deltagere, som fik en informativ gennemgang af tankerne bag etableringen af Euroen og udsigterne for fremtiden. Bliver Grækenland tvunget til at forlade samarbejdet? Eller trækker Tyskland sig ud, så det hele falder på gulvet?
Det økonomiske kollaps i Grækenland har sat eurosamarbejdet under pres. Det ser ud til, at den manglende regulering af medlemslandenes økonomiske politik og finanspolitik er problematisk. Der er store økonomiske problemer i Irland, Portugal og Spanien, der risikerer at sende euroen ud i nye stormvejr. Er euroen en fordel eller en ulempe i den økonomiske krise? Og hvad er fremtiden for eurosamarbejdet?
|
Claus Vastrup
Professor i økonomi ved Århus Universitet og tidligere bl.a. overvismand i Det Økonomisk Råd og medlem af Det Økonomiske Råds formandskab. Claus Vastrup forsker i ØMU-samarbejdet og europæisk integration, finansielle kriser, samt international pengepolitik. Han er forfatter til bogen "Danmark og ØMU'en".
|
 |
Mogens Ove Madsen
Lektor i Økonomi ved Aalborg Universitet. Har blandt andet forsket i finanskrisens betydning for euro-samarbejdet og har fungeret som stedfortræder i EU-parlamentet. Har udgivet flere artikler om euroen, senest i en publikation fra EUWatch, 2009.
|
|