Læs mere om euroens fremtid i juninummeret af NOTAT.

Bestil magasinet her: http://notat.dk/abonnement/

Hvad er fremtiden for euroen?

Til DEO's debatmøde, tirsdag d. 25. maj var det euroens fremtid der stod for skud. Der var stuvende fuldt i Kulturstaldenes debathus og spørgelysten var i top. Tidligere rådgiver for Jacques Delors, Niels Thygesen og euroskeptiker Jesper Jespersen repræsenterede de to politiske fløje i henhold til eurosamarbejdet og dets fremtid.

Reportage af Lajka Hollesen, DEO

Forskel i inflationen

N. Thygesen: Initiativet til den økonomiske og monetære union var et forsøg på at komme udover det som havde reddet økonomisk politik som en mare i 1970erne og 1980erne, nemlig at landene havde gennemført meget kraftige devalueringer indenfor euro-området.

Fleksible valutakurser kunne ikke rigtig styres, men bidrog til en yderligere forskel mellem landene i Europa. Der var en forestilling om at den konkurrencepolitik der fulgte med det indre marked ville tjene til at holde inflationstakterne nogenlunde parallelle mellem de europæiske lande.

Der har imidlertid været en mere forskellig inflation mellem landene end man havde forventet. Og det skyldes jo nok til dels at det indre marked kun kunne holde priserne mere eller mindre ensartede for så vidt angår varer men ikke rigtig for tjenesteydelser, som aldrig er blevet integreret på samme måde, ligesom de offentlige sektorer. Det skyldtes selvfølgelig også at deltagerkredsen i ØMU'en blev væsentligt og mere uensartet i slutningen af 1980erne.

Konvergensens nåleøje og Sydeuropas pantsættelse

Jesper Jespersen fremhæver ligeledes forskellene mellem landenes økonomiske vækst som en central årsag til den nuværende krise:

Konvergenskriterierne, var vildledende fordi de kun tog udgangspunkt i, hvordan økonomierne tog sig ud et enkelt år. Man inddrog ikke de langsigtede forløb i sine overvejelser. Ligeså snart landene var kommet igennem konvergenskriteriernes nåleøje, begyndte deres respektive økonomier at bevæge sig væk fra hinanden igen.

ØMU'ens største problem er at forskellene på landenes arbejdsløshedsprocent og betalingsbalancer er vokset markant. Grækenland, havde i 2008 et underskud på betalingsbalancen, på 15 procent af BNP. Portugal og Spanien har i sammenligning hermed et underskud på 10 procent. Sydeuropa er godt i gang med at pantsætte sig selv til Nordeuropa. Det er gået sådan fordi man ønskede en hurtigere økonomisk vækst i Sydeuropa, fordi de har en indkomst der er markant under gennemsnit.

Hvis de skal op på et europæisk gennemsnit så skal de vokse hurtigere, men hurtigere vækst fører til inflation. Ved denne forcerede vækst har de sydeuropæiske lande og Irland fået undergravet deres konkurrenceevne som har ført til betalingsbalance-problemer. Netop den forringede konkurrencesituation er kernen i den aktuelle økonomiske situation.

Nationalt spil med budgettet

Niels Thygesen mener at landenes regeringer bærer en del af ansvaret for den manglende langsigtede økonomiske koordinering:

Stabilitets- og vækstpagten lægger vægt på holdbarheden af de offentlige budgetter og den er vedtaget med accept fra de nationale regeringer. Der er imidlertid det her subtile spil hos den nationale regering under samarbejdet med EU's finanser. Regeringen kan føle sig splittet, da den godt er klar over, at budgettet kan vise sig uholdbart på længere sigt, men samtidigt ønsker den støtte udefra, men ikke alt for meget, så det ser ud som direkte indblanding. Og det er formodentlig stadig situationen.

Arbejdsmarkederne er nøglen til vækst

Ifølge Jesper Jespersen burde man i højere grad bygge konvergenskriterierne på arbejdsløshedsprocenten:

Budgetunderskuddet er i høj grad styret af arbejdsløsheden. Dette forhold har man ikke vægtet nok under ØMU-samarbejdet. Hvis man vil have nedbragt budgetunderskuddet, skal man være forsigtig med at lave besparelser, da disse øger arbejdsløsheden, og når den stiger, så trækker den budgetunderskuddet med op. Man får i virkeligheden meget mindre besparelse og forbedring af de offentlige budgetter, hvis man ikke tager hånd om arbejdsløsheden. Hvis vi kan reducere arbejdsløsheden, så skal budgettet nok komme.

Efter oplæggene blev der holdt en kort pause på ti minutter, hvorefter aftenens deltagere havde mulighed for at komme med uddybende spørgsmål til euroens fremtid.

- Kan vi fraskrive os konvergenskravene og hvilke konsekvenser ville det eventuelt få for den danske økonomi?

N. Thygesen: - Konvergenskravene blev sat op for at regulere adgangen til euroen. Man kan ikke melde sig ud af dem, men hvert år forhandles der om målene for kriterierne.

J. Jespersen: Enhver form for mekanisk krav til den offentlige sektor er ligeledes et krav til den private sektor da den offentlige sektor afspejler de private. Rigide krav som konvergenskriterierne kan derfor skabe problemer. Mit forslag er at Stabilitetspagten suspenderes når arbejdsløsheden overstiger for eksempel 5 procent. For det gælder jo om at få nedbragt arbejdsløsheden. Der burde være et konvergenskrav der siger at intet land på have en arbejdsløshed på over 5 procent.

- Kan man forvente mere nedsmeltning af den finansielle sektor?

N. Thygesen: Det kan desværre ikke udelukkes. Der er meget store problemer i banksystemet, især i Spanien og Tyskland som har været involveret i byggesektoren.

J. Jespersen: Den græske stat er nu så gældstynget, at den ikke kan gå ind og garantere de græske banker og vice versa. Men nu har den europæiske centralbank begyndt at tage græske statsobligationer ind på sine bøger. Det vil sige at centralbankens kreditværdighed er belastet af at da har en række usikre aktiver. Det dermed blevet afsløret at centralbanken er afhængig af staterne.

- Ville man gå den rigtige vej ved at styrke skatteopkrævningerne og hvilken rolle ville EU spille i den forbindelse?

J. Jespersen: Man kunne forene den stigende arbejdsløshed med behovet for omstillingen til vedvarende energikilder ved at aktivere de arbejdsløse i energiprojekter. Men der hersker en selvpålagt restriktion, om at man ikke må bruge offentlige midler. Selvom man ville bygge en vindmøllepark, får man besked på, at det må man ikke, for det øger budgetunderskuddet. De lande som ikke har betalingsbalanceunderskud har en privat opsparing i pensionskasserne. Spørgsmålet er om disse penge skal bruges til at udstede statsobligationer der finansierer arbejdsløshedsunderstøttelse eller skal de i stedet finansiere en omstilling af Danmarks energiforsyning til vedvarende energi.

	Niels Thygesen Dr.polit. og professor emeritus ved Københavns Universitet.  Danmarks internationalt måske mest anerkendte økonom og en af arkitekterne bag euro-samarbejdet. Niels Thygesen sidder i en lang række internationale og nationale netværk, komiteer og arbejdsgrupper.
	Jesper Jespersen Professor og dr.scient.adm. ved Roskilde Universitet. Især kendt for sin kritiske indstilling til euro-samarbejdet og sin keynesianske tilgang til økonomi og finanspolitik. Jesper Jespersen har udgivet en lang række af bøger om velfærdsstat, økonomi og EU. Han er en fast gæst i store, offentlige debatter om disse emner.