Aftenmøde om Baltikum med folkene bag Magasinet rØST

DEO inviterede til aftenmøde med folkene bag Magasinet rØST, torsdag den 17. juni. Vi havde et rigtig spændende møde med knap 60 deltagere, præsentation af internetmagasinet rØST, gode kager i de baltiske flags farver og en engageret debat om Estland, Letland og Litauen.

 Michael B. Lauritsen fortæller om ideerne og baggrunden bag Magasinet rØST

Et andet billede af Østeuropa

Aftenen startede kl. 19 med en præsentation af Magasinet rØST og idéerne bag internetmagasinet. Magasinet rØST er netop udkommet på en ny hjemmeside og har som sit fremmeste formål at uddybe og nuancere den danske debat om - og dækning af - Østeuropa. Folkene bag internetmagasinet mener nemlig, at denne ofte kan være temmelig ensidig og stereotype. 

Michael B. Lauritsen indledte provokerende med at henvise til de gængse fordomme om Østeuropæisk turisme: ”Rejs til Østeuropa og vær konge for en dag, skyd med Kalashnikov, lej en stripper og kør i limousine!”. Michael forklarede hvordan de tre herrer havde fundet interessen for at starte magasinet, fordi de alle efter længere tids studie- og praktikophold forskellige steder i Østeuropa, havde erfaret, at dette billede måske ikke er forkert, men at det langt fra dækker hele sandheden. Denne følelse af indignation og lyst til at mudre billedet har været - og er - drivkraften for de tre skribenter. Som Michael udtrykte det ”uden denne harme, var dette magasin aldrig opstået”. Senest har de tre skribenter været på en research tur til Baltikum, der har resulteret i første eksemplar af et trykt magasin baseret på en lang række interviews og spændende førstehåndsoplevelser. De heldige gæster ved aftenens arrangement fik et sjældent indblik i levende billeder fra et andet Østeuropa – denne aften med fokus på Baltikum. 

Læs mere om ideerne bag rØST på magasinets hjemmeside: Magasinet rØST 

Det store russiske mindretal

Jesper Pørksen indledte med en fortælling om de store russiske mindretal i Estland og Letland, der i begge lande udgør over en fjerdedel af befolkningen. Der er ikke umiddelbart tegn på at russerne vil rejse hjem, da jobmulighederne for russerne er bedre i Baltikum i kraft af deres sprogkompetencer dækker både russisk og det nationale sprog og idet løn, pension og levestandard generel er højere i Baltikum. Jesper understregede, at selvom integrationen er god mellem de to kulturer, da lever mange russere i et limbo mellem kulturerne. En stor del af de russisktalende er statsborgerløse (i Estland tæller det 10 procent af befolkningen), hvilket går imod EU-lovgivning, hvorfor EU har sat krav om at statsborgerskabet tildeles. En repræsentant fra det russiske mindretal udtrykte det rammende ved at udtale: ”På en måde er vi alle sammen russere, på en eller anden måde er vi alle sammen ikke russere” og de tre skribenter havde talt med en lettiske tv journalist, der rammende beskrev det russiske mindretals limbo: de fejrer russisk nytår klokken 23, men holder med det lettiske landshold i ishockey!

Økonomisk krise – mellem gåpåmod og pessimisme

Kristoffer Hecquet fortsatte efter Jesper med et spændende oplæg om den økonomiske krise, de baltiske landes EU-skepsis og forskelle landene imellem.

Der er en tendens til altid at tale om Baltikum og ikke se selvstændigt på de enkelte lande, der ifølge Kristoffer også er meget forskellige. For eksempel stammer det estiske sprog fra en finsk sprogstamme modsat Letland og Litauen, der begge er fra den baltoslaviske sprogstamme. Alle lande blev optaget i EU samtidigt i år 2004, men det er forskellige opfattelser af EU, hvor befolkningen i Letland er meget EU-skeptiske (kun 40% har tillid til EU), da er tilfredsheden med EU langt højere i Estland.

Der er dog flest fællestræk og ligesom i resten af verden, kan finanskrisen mærkes i de tre lande. I Letland er arbejdsløsheden steget fra 6 til 20 procent på bare tre år. De tre skribenter kategoriserede deres mange møder i to grupper: de unge og håbefulde med gåpåmod og gruppen af pessimister, der ikke mener, at der er nogen lysning at se imod. Første gruppe var repræsenteret blandt mange topposter og de tre rØST skribenter kunne berette om hvordan de gentagne gange blev overraskede over at møde jævnaldrende med alen lange cv’er siddende som borgmestre og topchefer. De fremhævede Rigas 33-årige, optimistiske borgmester, der søgte at imødekomme krisen ved at udnytte den billige arbejdskraft til at investere i uddannelse og renovere skoler.

Modsætningernes Baltikum

Michael B. Lauritsen afsluttede oplægsrækken ved at diskutere flere modsætningspar. Ud over modsætningen mellem optimisme og depression, blev der diskuteret unge og gamle, rige og fattige, land og by, modernitet og tradition, samt nationalismen og dens mange modbilleder. Han indledte med at beskrive hvordan de seneste 20 års heftige udvikling fra de tre lande blev selvstændige, har ført til voldsomme kontraster; nogle følger med mulighederne og andre er blevet i det vante. Et stærkt billede på disse kontraster blev eksemplificeret ved Litauens komplikationer med at få gennemført homoparaden Baltic Pride. Paraden var ikke velset blandt befolkningen i Litauen, hvor 69 % påstår, at de ikke kender nogen homoseksuelle og 43% ser homoseksualitet som en sygdom, men overraskende havde kommunen i første omgang give tilladelse til at afholde paraden. Herefter fik en tredjedel af de litauiske parlamentarikere trukket tilladelsen tilbage med henvisning til loven om at beskytte børn fra anstødelig information og paraden blev kun gennemført fordi blandt andet Amnesty International og internationale organisationer lagde pres på gennemførelsen.

Men der er også eksempler på hvordan de baltiske lande har taget rollen som de fremsynede og hypermoderne. Blandt anden i forbindelse med udviklingen af et internetafstemnings system til parlamentsvalg, hvilket indebærer udviklingen af et ID kort, der også kan bruges til at betale i bussen.

Michael afsluttede med at fortælle om den selvudråbte republik Uzupis, der i kunsten og kreativitetens navn forsøger at sætte sig udover både kapitalisme, kommunisme og nationalisme, og som søger at indkapsle både rige og fattige, unge og gamle, traditioner og det moderne. Republikken er blevet et populært turistmål og kan fremhæves som et pioner-eksempel på værdien ved at anerkende de spirende kræfter fra en bys kreative vækstlag

I pausen blev der serveret særdeles populære baltiske kager, og som vanligt ved DEO-arrangementer var der stor spørge- og debatlyst.

Læs mere:

• Læs mere om Baltikum i Magasinet rØST's temanummer om Baltikum

• Og i Magasinet NOTAT om Baltikum

• Og læs internetmagasinet rØST, med nyheder og analyser om Østeuropa, her: Magasinet rØST