Snarlig afgørelse i sag om blyantspenge

Snarlig afgørelse i sag om blyantspenge

12.01.2018

NYHED. Bag lukkede døre og med hemmelig dagsorden ventes EU-parlamentets ledelse at tage stilling til, om parlamentarikerne fortsat skal modtage mere end 32 tusind kroner (4 324 euro) per måned, uden redegørelse for, hvordan pengene bliver brugt.

Af Staffan Dahllöf

Kontorerstatningen, i dansk EU-debat kendt som ”blyantpengene”, udbetales oveni EU-parlamentarikernes månedsløn på 63 198,00 kroner (8484 euro). Derudover får parlamentarikerne erstatning for udgifter til rejser, overnatning og måltider når de kan dokumentere tilstedeværelse i Bruxelles og Strasbourg.

Blyantspengene er beregnet til at betale kontorleje og kontorudstyr i hjemlandet for de dage politikerne ikke er til møder i Bruxelles og Strasbourg. En undersøgelse gennemført af journalister i samtlige 28 EU-lande, med deltagelse af DEO’s medarbejder, viste dog, at 249 medlemmer enten ikke havde noget kontor, afviste at fortælle adressen på det kontor, de sagde, at de havde, eller helt nægtede at besvare spørgsmål om sagen.

Kun 133 af 751 parlamentariker var villige til at fortælle, hvor store deres faktiske udgifter var.

”Må laves om”

Erstatningen til kontorhold udbetales som en klumpsum uden krav på kvitteringer, uden revision og uden krav på tilbagebetaling, hvis den enkelte ikke har haft kontorudgifter i hjemlandet.

Samme dag som undersøgelsen blev præsenteret, sagde parlamentsformanden Antonio Tajani, at forholdet med udbetalinger uden dokumentation og kontrol, må laves om. Chefen for EU’s anti-svindelkontor OLAF sagde, at afsløringen viste et strukturelt problem som OLAF ville kikke nærmere på.

Det eneste kendte resultat af journalisternes afsløring er, at Parlamentet oprettede en arbejdsgruppe med repræsentanter for de syv partigrupper. Arbejdsgruppen fik til opgave, at vurdere om kontorholdserstatningen skal laves om, og at komme med forslag til et nyt regelsæt til Europa-Parlamentets administrative ledelse.

Ingen kommentar

Op til det kommende møde med præsidiet ønsker ingen af medlemmerne i arbejdsgruppen at kommentere gruppens arbejde. Hverken i forhold til hvad man diskuteret af mulige ændringer, eller om arbejdsgruppen er blevet enig om et fælles forslag.

Rainer Wieland, en af formændene for gruppen, fra den store borgerlige partigruppe EPP, siger til den belgiske avis Knack:
”Jeg kan desværre ikke komme ind på, hvad vi har diskuteret i detaljer. Vi forsøger at nå frem til en fornuftig løsning, men intet er aftalt før det hele er på plads.”

Ifølge oplysninger, som ingen parlamentariker eller embedsmænd vil lægge navn til, har gruppen diskuteret følgende muligheder:

  • At beholde de nuværende system,
  • At lade parlamentarikerne beholde 1000 af de 4 342 euro uden krav på redegørelse men kræve udlægskvitteringer for de resterende 3 342 euro,
  • At udbetale erstatning udelukkende for dokumenterede udgifter og at enten overlade kontrollen til parlamentarikernes egne assistenter, eller til Parlamentets administration, alternativt til uafhængige revisorer udefra.

Et uholdbart pres

Arbejdsgruppen lader til at have delte meninger om flere centrale spørgsmål. Herunder i hvilket omfang parlamentarikerne skal være forpligtede til at offentliggøre, hvordan kontorerstatningen bliver brugt, uanset om udgifterne bliver revideret eller ej.

Journalisterne bag undersøgelsen har bedt EU-domstolen vurdere, om Parlamentet har ret til at skjule, hvordan pengene til kontorhold i hjemlandet bliver brugt.

Ved en høring i Domstolen i oktober sidste år, sagde Parlamentets advokater, at hemmeligholdelsen er nødvendig for at beskytte de folkevalgte politikere virke:
”Hvis alt er åbent, vil det skabe et uholdbart pres på politikerne. I disse tider, hvor alt diskuteres på Twitter, ville parlamentarikerne i praksis blive forhindret i at fuldføre deres opgaver. EU-parlamentariker har behov for tid at tænke sig om, ” lød argumentet fra Parlamentets advokat.

Til det sagde journalisternes advokat, at der intet er i EU’s regler for aktindsigt, om retten til hemmeligholdelse for at beskytte politiker imod pres fra offentligheden.

Vi ved endnu ikke, hvornår domstolen kommer med en afgørelse.

Tre tavse grupper

Af de syv partigrupper har venstrefløjsgruppen GUE/NGL, hvor Folkebevægelsens Rina Ronja Kari er medlem, og den Grønne gruppe, med Margrethe Auken som dansk medlem, tidligere erklæret, at man ønsker fuld åbenhed om kontorpengene.

En talsmand for gruppen ECR (europæiske konservative og reformister), som DF’s Morten Messerschmidt, Anders Vistisen, Jørn Dohrman og eks-DF’eren Rikke Karlsson tilgører, siger, at de mener at ubrugte erstatninger skal betales tilbage, men har i øvrigt ingen kommentar.

En talsmand for gruppen EFDD, hvor de britiske EU-modstandere i UKIP sidder, svarer kort og kontant:
”UKIPs medlemmer forlader Europa-Parlamentet inden udgangen af den gældende mandatperiode så deres interesser for erstatningssagen er lig med nul.”

Ingen af de tre store partigrupper EPP (konservative), S&D (socialdemokrater) eller ALDE (liberale) har ønsket at svare på spørgsmål om kontorpengene