Forside retsforbeholdskonference kbh
Retsforbeholdet - hvad stemmer vi om?

Konference

torsdag 24. september 2015 kl. 10:00 - 16:00

Ca. 130 deltog i DEO's heldagskonference for at blive klædt på til folkeafstemningen den 3. december. Her følger et referat af slagets gang, hvor deltagerne bl.a. fik svar på spørgsmål som: Hvad er baggrunden for afstemningen? Hvordan har EU’s retspolitik udviklet sig, og hvor bevæger den sig hen?

Omkring 130 undervisere og andre interesserede mødte i går op på Ørestads Gymnasium til DEO's undervisningskonference om retsforbeholdet. Her blev deltagerne klogere på forskellige aspekter af EU’s retspolitik, og hvad folkeafstemningen til december går ud på – samt ikke mindst hvordan man kan formidle disse emner til elever på de gymnasiale uddannelser.

Caroline Bindslev fra Oplysningsforbundet DEO bød velkommen til dagens første oplægsholder Lotte Rickers Olesen, som er EU-konsulent i Folketinget. Hun gav et overblik over udviklingen i EU’s retspolitik, hvilke områder denne dækker over, samt hvordan landene samarbejder på området.

DSC 0064

Folketingets EU-konsulent Lotte Rickers Olesen lægger for med et oplæg om, hvad EU's retspolitik i det hele taget er, og hvordan den har udviklet sig.

Retspolitikken blev en del af EU i 1993 med Maastricht-traktaten som et mellemstatsligt samarbejde. I takt med EU’s udvikling er meget af samarbejdet blevet overstatsligt, dvs. at EU nu har enekompetence på ny lovgivning. Derfor er det netop at danskerne skal til folkeafstemning, da forbeholdet betyder at danskerne kun er med i det retspolitiske samarbejde, hvis det foregår på mellemstatsligt niveau, dvs. hvis det er et samarbejde alene mellem medlemsstaterne i EU, forklarede Lotte Rickers.

Næste oplægsholder var Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa. Han fortalte om folkeafstemningen og hvad denne indebærer. Til december skal danskerne stemme om en afskaffelse af retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning. De fem aftalepartier (S, V, SF, RV og K) har udvalgt 22 retsakter, som man gerne vil indgå et samarbejde med EU omkring. Primært drejer det sig om at ønsker at samarbejde om Europol, Eurojust, Schengen og en række civilretlige områder. Aftalepartierne har samtidig meldt ud at asyl og indvandring ikke bliver en del af de samarbejdsområder, Danmark vil indgå i.

DSC 0118

Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA, talte bl.a. om asylområdet. For hvordan påvirker det afstemningen, når asylområdet - der fylder alt - ikke er en formel del af den?

Bjarke Møllers præsentation:

Den aktuelle flygtningekrise har dog erobret alle forsider, og det har vist sig, at et flertal af danskerne ønsker et europæisk samarbejde med dansk deltagelse på asylområdet – der er ikke mange, der taler om Europol-samarbejdet.

Derfor er der opstået uro i forhold til, hvad afstemningen rent faktisk handler om. I forbindelse med folkeafstemningen har de partier, der står uden for aftalen (Folkebevægelsen mod EU, LA, DF og Enhedslisten) ytret ønske om en parallelaftale i stil med den Norge har fået i stedet for tilvalgsordningen.

DSC 0124

Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA, med mikrofonen. Under basketkurven har vi sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO, Rasmus Nørlem Sørensen.

Dernæst blev det tid til et oplæg om europæiske retskulturer og retstraditioner ved Hanne Petersen, professor på Københavns Universitet. Hun sammenlignede den europæiske retskultur med et kludetæppe sammensat af mange forskellige brikker – hvor det danske retsforbehold er en lille brik på tæppet.

Retsforbeholdet handler i høj grad om tillid til hinandens retskulturer. I det lange løb er der mere der forener de forskellige europæiske landes retskulturer, end der er, der adskiller dem. Retsforbeholdet hører i virkeligheden ind under afdelingen for mindre forskelle. Uanset resultatet af afstemningen vil vi stadig høre til i den fælles europæiske retskultur. Men i et undervisningsforløb bør man se på, hvem der lavede aftalen, hvor vi nu stemmer om et mindre antal retsakter, hvornår den blev lavet, hvorfor og hvem den blev lavet til – således kan man få aftalen ind i en større kontekst.

Hanne Petersens præsentation:

DSC 0156

KU professor Hanne Petersen udlægger teksten og forklarer om forskelle og ligheder i de europæiske retssystemer.

Ifølge Hanne Petersen er tillidsspørgsmålet er vældigt centralt – kan man have tillid til hinanden og hinandens retssystemer? Men det er også vigtigt at se på, hvordan man kan genopbygge eller rekonstruere tilliden ved tillidsbrud. Det kan man ikke ved at lukke sig inde i sin egen lille have.

Efter en kort kaffepause fulgte Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt ved Syddansk Universitet med et oplæg om den europæiske arrestordre. Han har skrevet en bog om retsforbeholdet og dets konsekvenser og kontekst, som kan bruges i undervisningen.

Henning Bang Fulsangs præsentation

DSC 0189

Kaffe skal der også være tid til. 

Ifølge Fulgsang Sørensen går arrestordren ud på, at personer, der er mistænkt for en forbrydelse begået i et andet land, kan arresteres og udleveres til en retssag i det pågældende land. Denne ordning har man lavet for at udleveringssagerne kan foregå hurtigere, end der traditionelt har været tale om.

Inden for EU går der nu gennemsnitligt 12-14 dage fra en person arresteres til vedkommende er udleveret til det land, hvor forbrydelsen er foregået. Herefter kom han med et eksempel til brug i undervisningen med en gymnasieelev, der mistænkes for voldtægt, og hvordan sagen kan forløbe i forskellige tilfælde.

Med arrestordren som eksempel kan eleverne lære noget om, hvordan loven opererer på tværs af grænser og om tilliden til de udenlandske retssystemer, og hvordan man måske kan skrue et alternativ sammen, så vi beskytter borgerne ordentligt, men at vi også har mulighed for at føre nogle alvorlige straffesager. Som det er nu, udleverer man ifølge Henning ofte personer lidt for hurtigt og på et lidt for tyndt grundlag.

DSC 0145

Mange deltagere tog flittigt noter under konferencen.

Samtidig mangler der ordentlige regler om erstatning, hvis man bliver uskyldigt udleveret eller dømt. For nuværende har EU-Kommissionen dog ingen planer om at ændre lovgivningen angående arrestordren på trods af henvendelser fra Europa-Parlamentet og enkelte medlemslande.

Herefter kom Annette Kronborg, lektor på Københavns Universitet, med et oplæg om familieret og forældreansvar. Når man som forældre går fra hinanden, finder de fleste ud af en ordning, således at barnet tilbringer tid hos begge forældre. I nogle tilfælde går staten dog ind og blander sig, hvis forældrene ikke kan blive enige. Hvis der er tale om grænseoverskridende skilsmisser, hvor den ene forælder flytter til et andet land, så har EU bestemt lovgivningen her angående, hvor sagerne skal behandler og en fælles anerkendelse af andre landes retsafgørelser.

DSC 0247

Lektor Annette Kronborg fortæller deltagerne om familieret og barnets bedste.

I Danmark tager disse sager udgangspunkt i barnets bedste og så vidt muligt lige rettigheder til forældrene. Hvis en forælder ender med at bortføre et barn, kan det komme til en retssag. Her bør landene som udgangspunkt acceptere hinandens kendelser. Men netop på dette område er der ikke meget tillid til hinandens retssystemer – derfor kan det komme til sager som f.eks. Oliver-sagen, der verserede i de danske medier.

Annette Kronborgs præsentation

Efterfølgende bidrog Henning Bøgelund Hansen, tidligere leder af det danske kontor i Europol med et oplæg om netop Europol, som har været omdrejningspunktet i debatten om afskaffelsen af retsforbeholdet. Europol er et samarbejde om udveksling af informationer blandt de europæiske politimyndigheder. Samtidig assisterer man ved efterforskningen i medlemsstaterne.

Europol har kompetencer på områder som organiseret kriminalitet, terrorisme og cybercrime. Europa-Parlamentet og nationalstaterne fører kontrol med EUROPOL og sikrer, at der ikke sker misbrug af data og ressourcer. Databeskyttelsen og retssikkerheden er således sikret her, da man også kan sagsøge EUROPOL for uretmæssig data og behandling af disse.

Han fortalte også, at hvis Danmark ikke er med i Europol betyder det, at vi ikke kan have en forbindelsesofficer siddende her, og at vi samtidig vil få meget sværere ved at tilgå den data, der opsamles. Således vil Danmark få sværere ved at deltage i grænseoverskridende europæiske politiaktioner.

Henning Bøgelund Hansens præsentation

Efterfølgende talte Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO og initiativtager til DEOundervisning om, hvordan man kan undervise i EU’s retspolitik. Her bør man starte med at tage udgangspunkt i den betydning EU har for vores samfund – og hvad eleverne har brug for at vide om retspolitik.

DSC 0174

Unge, midaldrende og ældre undervisere lyttede aktivt med.

Ifølge Nørlem Sørensen er de vigtigste emner: Hvad er EU’s retspolitik? Hvordan fungerer Europol og politisamarbejdet? Hvad er Frontex og Schengen, Hvorfor et dansk retsforbehold? Hvad skal vi stemme om (og ikke stemme om? -såsom asyl og indvandring)? Og hvor længe og hvordan binder en politisk aftale som den, der er indgået her?

Man bør gribe det an ved at servere forskellige appetitvækkere, brug af humor og provokationer og evt. øvelser og forhandlingsspil.

Rasmus Nørlem Sørensens præsentation

Dernæst præsenterede Michelle Dahl, Ditte Juul Redder og Caroline Bindslev – alle fra Oplysningsforbundet DEO, de undervisningsforløb og temapakker, som DEOundervisning har udviklet til brug i gymnasieundervisningen om EU og det danske retsforbehold.

Temapakker om folkeafstemningen om retsforbeholdet

Emnebank om retsforbeholdet

Arrangementer om retspolitik og retsforbeholdet

Dagen sluttede med en debat mellem Jeppe Kofod (MEP, Socialdemokraterne) og Søren Søndergaard (MF, Enhedslisten), der anbefaler, at man stemmer henholdsvis ja og nej den 3. december.

Ifølge Søren Søndergaard er det vigtigt, at man med et ja ved folkeafstemningen lader det være op til et flertal i Folketinget selvstændigt at afgive mere suverænitet til EU, hvor det indtil nu har været op til befolkningen at stemme her i henhold til grundlovens paragraf om suverænitetsafgivelse.

DSC 0343

Søren Søndergaard (t.v.), MF for Enhedslisten i debat med MEP Jeppe Kofod (S), mens DEO's Rasmus Nørlem Sørensen (t.h.) agerer ordstyrer. 

Ifølge Jeppe Kofod handler det dog om at give magten til det danske Folketing og regeringen og stole på disse politikere i stedet for at lade det være op til EU om vi måske kan få en parallelaftale, hvis vi stemmer nej. En parallelaftale er ifølge Kofod besværlig at få og betyder også, at Danmark ikke for alvor får lov til at sidde med ved bordet.

Derefter var det tid til spørgsmål fra salen. Her blev der blandt andet spurgt ind til, hvordan man kan gøre EU mere demokratisk. Søren Søndergaard mener, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt og de skal involveres så meget som muligt. Vi går i den forkerte retning med at afgive mere magt til EU, som vi gør med retsforbeholdet. Jeppe Kofod mener omvendt, at man får bedre aftaler ved at være med og deltage i samarbejdet, end hvis vi står uden for – hvor vi så netop ikke har mulighed for at deltage i demokratiet.

Der blev også spurgt ind til parallelaftalen, som kan være alternativet til tilvalgsordningen, hvis man stemmer nej til folkeafstemningen. Her fortalte Jeppe Kofod, at man traditionelt kun har parallelaftaler med tredjelande, og det ville derfor være opsigtsvækkende, hvis et EU-medlemsland bad om en sådan aftale.

Men Søren Søndergaard mener, at både Danmark og resten af EU’s medlemslande er interesserede i at bibeholde politi-samarbejdet og dermed burde det være muligt at få en aftale – i hvert fald om Europol.

DSC 0454

Spørgsmål var der mange af til de to politikere. 

Men hvad skal man mon skal stemme, hvis man rigtigt gerne ville inkludere et samarbejde på asyl og indvandringsområdet i tilvalgsordningen, lød et spørgsmål fra salen.

Her svarede Jeppe Kofod, at man må stemme på de partier til folketingsvalget, der gerne vil et europæisk samarbejde på området.

Søren Søndergaard svarede derimod, at hvis man stemmer ja, så stemmer man på at udelade asylpolitikken. I stedet bør man stemme nej – og så efterfølgende kræve af politikerne, at de laver en ny folkeafstemning, hvor området er inkluderet i samarbejdet. Hvis et flertal af Folketinget vil, kan de sagtens lave en aftale om at inkludere asylpolitikken i det europæiske samarbejde.

Se hele programmet her: /media/139803/20150924-retsforbeholdet-hvad-stemmer-vi-om-kbh.pdf

Læs mere om EU's retspolitik i NOTAT's temanummer her: http://notat.dk/magasiner/2015/hvad-er-eus-retspolitik

 

 

Like og del arrangementet:

 
 
 

Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet skifter hænder på Vartov i København på grundlovsdag.

Nuværende indehaver er Özlem Sara Cekic, der er tidligere medlem af Folketinget for SF og i dag debattør og initativtager til #brobygning og #dialogkaffe.

Læs mere om Demokratistafetten

Praktikplads hos landets sejeste EU-folkeoplysere i efteråret 2016.

PRAKTIKANTER TIL EU-DEBAT

Søg snarest muligt.

Vær med til at skabe fremtidens EU-debat!

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som ud fra en demokratisk tankegang ønsker at aktivere flest muligt i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

British Flag About DEO in English

Find oplægsholdere med EU-ekspertise i DEO's database:
euforedag.dk banner