Forside
Retsforbeholdet - hvad stemmer vi om? - Aarhus

Konference

torsdag 1. oktober 2015 kl. 10:00 - 16:00

Ca. 130 deltog i DEO's heldagskonference for at blive klædt på til folkeafstemningen den 3. december. Her følger et referat af slagets gang, hvor deltagerne bl.a. fik svar på spørgsmål som: Hvad er baggrunden for afstemningen? Hvordan har EU’s retspolitik udviklet sig, og hvor bevæger den sig hen?

Første taler på DEO’s konference for undervisere var Lotte Rickers, Folketingets EU-konsulent, som tog deltagerne på en tour de force i EU’s retspolitik. Hun understregede, hvordan Danmarks retsforbehold først træder i kraft, når et område går fra mellemstatsligt til overstatsligt – eksempelvis blev migration og indvandring overstateligt med Amsterdam-traktaten i 1999. I 1999 røg Danmark ligeledes ud af civil, handelsret og familieret, mens vi stadig var med i politi- og strafferet frem til Lissabon i 2009, hvor de områder også blev gjort overstatslige, lød det fra Rickers. Derfor skal vi nu stemme om at tilvælge nogle områder, så vi eksempelvis stadig kan være med i Europol.
Deltagelse i retspolitikken i EU handler i det hele taget om, at vi anerkender hinandens retssystemer og har tillid til retssystemer på tværs af medlemsstater.

Lotte Rickers

Næste oplægsholder var direktøren i Tænketanken Europa, Bjarke Møller. Møller påpegede, hvordan ja-partierne og alle os andre havde troet, vi skulle stemme om Europol. Men med flygtningekrisen er det pludselig blevet mere mudret, og afstemningen kan reelt komme til at handle om asyl og indvandring i stedet, fordi et flertal af vælgerne p.t. vægter emnet i deres stemmafgivning.
Men asyl og indvandring er ikke en del af de ting, vi stemmer om tilvalg til, og ja-partierne har vedtaget, at der skal et nyvalg til, før det potentielt kommer med.
Møller påpegede derudover, at vi stemmer om meget mere end de 22 retakter, der primært handler om Europol og delvist om civilret. Med et tilvalg følger der nemlig ca. 85 Schengen-retsakter, som vi allerede deltager i.

Bjarke M

Derudover beskrev Møller bl.a. mulighederne for en parallelaftale om Europol i tilfælde af et nej til tilvalgsordningen. De fire parallelaftaler, vi allerede har, har i gennemsnit taget 5-6 år at få. Norge fik sin parallelaftale med Europol på blot 15 måneder, men det var på et tidspunkt, hvor Europol selv kunne tilvælge lande. Nu skal såvel Europa-Parlamentet og Kommissionen ind over.
Derfor er det yderst vanskeligt at spå om, hvor realistisk en parallelaftale reelt er, og hvor lang tid den vil tage at få, mente Møller.

Bjarke Møllers powerpoint

Deltagere1

Næste taler var Henning Bøgelund Hansen, der tidligere har arbejdet i Europol af flere omgange. Han tog konferencedeltagerne med ind i Europols maskinrum og forklarede, hvad Europol er og ikke er, hvor mange brugere (ca. 5.000) der har adgang til at søge i Europols SIENA-system, hvor der årligt lægges 600.000 nye informationer ind om terror og anden kriminalitet fra de forskellige medlemslande.

Hanning Boegelund

Europol har 700 ansatte og ca. 200 forbindelsesofficerer, som er at sammenligne med ambassadeansatte. Fordelen, set fra et efterretningsperspektiv, er så bl.a., at man sidder så tæt på hinanden, at det er nemmere at få et samarbejde op at køre, fordi man har personlige relationer på kryds og tværs og kan tage ti skridt hen til de hollandske forbindelsesofficerer, hvilket gør samarbejdet markant hurtigere og letter papirarbejdet, før man kan sende de enkeltes lande vogne ud.

Deltagere2

Bøgelund Hansen understregede samtidig, at Europol ikke selv har nogen politimyndighed til f.eks. at åbne bagagerummet på en bil. Her må de forlade sig på de enkelte landes styrker. Derudover gav han eksempler på nogle større Europolsager såsom svindel momssvindel med CO2-kvoter på tværs af næsten hele EU og narkosagen mod svenske Clark Olofsson (som senere tog navneforandring til Daniel Demuynck i et forsøg på at slippe væk). Via samarbejde mellem bl.a. Danmark, Sverige, Tyskland og Belgien lykkedes det Europol at fange svenskeren, der endte med at få en dom på 14 år.
Til slut understregede Bøgelund Hansen, at med et nej ryger vi direkte ud af Europol uden at vide, hvad der venter på den anden side. En parallelaftale er nemlig ikke nogen garanti, da der ikke er fortilfælde for, at Europol laver parallelaftaler med medlemslande, og der ingen steder står noget om, hvorvidt det er muligt, mens det er ekspliciteret for ikke medlemslande såsom Norge.

Henning Bøgelund Hansens præsentation

Dernæst gik Annette Kronborg, lektor i familieret på KU, på. Hendes oplæg fokuserede på netop familieret i forhold til forældremyndighed og sager, hvor den ene forældre har bortført barnet til sit oprindelsesland.
En af følgerne af et ja til december er, at vi skal følge trufne samværsaftaler på tværs af landegrænser. Og der er der, understregede Kronborg, endog meget stor forskel på de forskellige retskulturer i forhold til, hvordan man træffer afgørelser om f.eks. forældremyndighed – mange steder uden brug af psykolog og børnesagkyndig - og hvordan manden og kvinden stilles ved skilsmisse.

DSC 0119

Når en forælder bortfører et barn, viser forskningen, at det typisk er mødre, som samtidig er primære omsorgspersoner, der står for bortførelsen. Eksempelvis fra et voldsramt forhold for at vende retur til sit hjemland med barnet.
Men reglerne tilskriver, at et bortført barn skal returneres, og det sker i langt de fleste tilfælde (40 ud af 43 sager i Danmark eksempelvis). Dermed glemmer man i familieretten at tage andre hensyn, såsom til vold mod kvinder og børn, som man ellers også har som et EU-fokusområde.

Annette Kronborgs præsentation

Deltagere6

Spoergsmaal4

Efter Kronborg var det Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, strafferetsekspert på SDU, der leverede sit indlæg om den europæiske arrestordre. Arrestordren er fortsat mellemstatslig, hvorfor vi forbliver en del af den frem til den eventuelt også gøres overstatslig.
Henning Bang har ligeledes skrevet bogen ’Retsforbeholdet’, som bl.a. tager læseren igennem de 22 retsakter, vi skal stemme om.
Arrestordren hviler på princippet om gensidig anerkendelse – hvis én dommer har vurderet, at sagen holder, må resten af EU føje sig og udlevere en mistænkt til det pågældende land. Det kræver så, at man har tillid til, at det ikke er en korrupt dommer, der har været på spil.

Henning Bang Fuglsang

Arrestordren letter politiets arbejde betydeligt ved at gøre det meget hurtigere og nemmere at få en mistænkt retur og få hans sag prøvet i retten. Alternativet er at benytte sig af konventioner om udlevering, men dels kræves der ofte, at forbrydelsen skal være af ret alvorlig karakter, før en udlevering kan finde sted, og dels er det en meget langsommere proces, hvor papirer skal oversættes, og man skal benytte sig af diplomatiets kanaler. Før arrestordren var det derfor kun ganske få tilfælde, hvor Danmark fik udleveret folk (eller udleverede folk såsom Camilla Broe til USA eller en Rwanda-forbryder til Rwanda) via konventioner om udlevering. Slap man over grænsen var man reelt fri.
Samtidig kunne det tage år at få en person udleveret. Ved arrestordren er man derimod udleveret efter blot to uger ved samtykk og 7-8 uger uden samtykke. Sidste år udstedte Danmark 200 arrestordrer og udleverede selv 55.

Alligevel er der også problemer med arrestordren, påpegede Bang. Eksempelvis må en dansk dommer ikke genvurdere bevismaterialet ved en udlevering – selv hvis det er åbenlyst, at udleveringen sker på et forkert grundlag.
Derudover er der ingen regler om erstatning i tilfælde af uretmæssig fængsling – ja man er end ikke garanteret en flybillet hjem efter at være hentet til eksempelvis Italien. Og endelig er der ingen proportionalitet i forhold til, hvor alvorlig en forbrydelse skal være i forhold til, om man kan kræve udlevering.
Bang sluttede med spørgsmål som: Stoler vi nok på de andre til det her system? Og hvis ikke, er der så et troværdigt og fungerende alternativ?

Henning Bang Fuglsangs præsentation

 Deltagere 4

Dernæst var DEO’s sekretariatsleder, Rasmus Nørlem Sørensen, på med bud på, hvordan man kan undervise i EU og om retsforbeholdet på en måde, så eleverne kan holdes interesserede.
Man skal bl.a. tage højde for, at eleverne i modsætning til ved dansk politik ikke aner, hvem Donald Tusk og Martin Schulz er. Derfor kan man skærpe problemstillingerne, så de bliver trukket skarpere op. Man kan diskutere flygtningekrise på forskellig vis og se, hvordan Inger Støjberg bevæger sig fra skepsis før et møde om flygtningekrisen og til tilfredshed efter.
Og man kan diskutere demokratiopfattelser i forhold til DF’s fokus på et folkedemos kontra de radikales fokus på en retsstat, der overholder menneskerettighedderne. Derudover kan man diskutere, hvorvidt systemet altid er fornuftigt, når man kan blive udleveret for småting og sigtet for terror på grund af politisk aktivisme.

Rasmus N

Endelig er der hele tillidsdimensionen – kan vi stole nok på de andre landes retssystemer til at følge med i tykt og tyndt? Og betyder det noget for afstemningen, hvordan vi spørger? Eksempelvis om et tilvalg kontra en afskaffelse af forbeholdet?
Derpå præsenterede DEO’s Caroline Bindslev undervisningsmaterialer, som I kan læse mere om og søge nærmere i her: http://undervisning.deo.dk/

Rasmus Nørlem Sørensens præsentation

AAU’s Johannes Andersen afsluttede konferencen med et indlæg om dagens unge, og hvordan vi kan gøre dem interesserede i EU.
Basalt set er de opdelt i hhv. en projektkultur og en realitykultur. Den første har fokus på livet som fortælling og på dine valg, hvor du selv kan forme det versus realitykulturen, hvor man mere spejler sig i fjernsynets helte og antihelte.
Realitykulturen ser EU, som ’de andres’ eller ’elitens’ projekt. Og hvis de stemmer, stemmer de imod, hvad eliten ønsker af dem. Projektkulturen er nemmere at engagere, da de unge her kan se EU som en åbning for deres egne karrieremuligheder og individuelle projekter.

Johannes Andersen

Deltagere5

Snak I Pausen

Spoergsmaal1

Program for dagen

  • Hvad er EU's retspolitik? Lotte Rickers Olesen, Folketingets EU-Konsulent
  • Hvad skal vi stemme om? Bjarke Møller, direktør for Tænketanken EUROPA
  • Europæiske retskulturer. Lisbet Christoffersen, professor på RUC
  • Politisamarbejdet Europol. Henning Bøgelund Hansen, tidl. Europol
  • Hvad er den europæiske arrestordre? Henning Bang Fuglsang, strafferetsekspert på Syddansk Universitet
  • Europæisk ret og barnets bedste. Annette Kronborg, lektor i familieret på Københavns Universitet
  • Sådan underviser du i EU's retspolitik. Rasmus Nørlem Sørensen. DEOundervisning
  • Unge, demokrati og deltagelse. Johannes Andersen, valgforsker på Aalborg Universitet
  • Præsentation af undervisningsmaterialer ved DEOundervisning

PROGRAM I PDF

Deltagelse: 150 kroner inkl. frokost, dog gratis for undervisere. Tilmelding nødvendig. 

 

Like og del arrangementet:

 
 
 

Praktikplads hos landets sejeste EU-folkeoplysere i efteråret 2016.

PRAKTIKANTER TIL EU-DEBAT

Søg snarest muligt.

Vær med til at skabe fremtidens EU-debat!

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som ud fra en demokratisk tankegang ønsker at aktivere flest muligt i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

British Flag About DEO in English

Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet skifter hænder på Vartov i København på grundlovsdag.

5. juni 2015 modtog journalist og forfatter til bl.a. "Klassekamp fra oven" Lars Olsen stafetten fra P1-journalist Jesper Tynell.

Læs mere om Demokratistafetten

Find oplægsholdere med EU-ekspertise i DEO's database:
euforedag.dk banner