Mange
Læring i et nyt Europa

Konference for undervisere

tirsdag 4. november 2014 kl. 10:00 - 16:00

100 undervisere havde fundet vej til Niels Brock Handelsgymnasium, hvor konferencen ’læring i et nyt Europa’ satte fokus på EU i undervisningen. Dagen bød på oplæg fra prominente EU-eksperter og lærebogsforfattere, og de mange deltagere fik faglig input, inspiration og materialer med hjem til brug i undervisningen.

Rasmus Nørlem Sørensen, initiativtager til DEOundervisning, indledte dagen med kort at forklare baggrunden for konferencen og gav sit bud på, hvordan man engagerer elever i EU-stoffet. For at få krog i eleverne, er det vigtigt at forbinde det konkrete med det principielle, sagde han. Eksempelvis ved at tage udgangspunkt i en konkret politisk problemstilling og hægte den sammen med diskussioner af mere principiel karakter. Han viste vej til DEOundervisnings 35 temapakker, som omhandler politiske problemstilling om alt fra asylpolitik til Ukraine og eurokrisen. De ligger tilgængelige på DEOundervisnings hjemmeside, hvor man også finder rollespil til brug i undervisning, inspiration til øvelser, en EU-guide og meget mere. Rasmus præsenterede også EU-netværket for undervisere med 250 medlemmer, og gruppen af pædagogiske konsulenter, der består af Hans Branner, Tine Studstrup og Finn Hagedor. De pædagogiske konsulenter har til opgave at understøtte og kvalitetssikre DEOundervisnings materialer og aktiviteter. 

UNDERVISNINGSMATERIALER

TILMELD DIG EU-NETVÆRKET 

Interesse

Stort fremmøde af interesserede undervisere fra samfundsfag og historie

UFFE ØSTERGAARD: ET HISTORISK BLIK PÅ EU

Dagens første oplæg blev leveret af Uffe Østergaard, der er professor i europæisk historie på CBS. Han fortalte om den europæiske integrationshistorie og kom også omkring EU- samarbejdet, som det tager sig ud i dag. Han påpegede, at den neofunktionalistiske logik har sejret, fordi EU-samarbejdet utilsigtet har strukket sig ind over en række områder, som ikke var hensigten fra starten. Et eksempel på det, er princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed, som har medført en masse sociale rettigheder, der på grund af domsafsigelser, er blevet implementeret som lov og rettigheder.

Han kom også ind på EU’s udenrigspolitiske rolle. Her foretog han en sammenligning af EU og USA og påpegede, at de har samme tankegang og behov, men er to omvendte typer.
”USA er en appelsin med en hård skal, men blød inden i, og EU er det modsatte”.
Med det mente han, at USA er strategisk stærk udadtil på grund af deres udenrigspolitik og militær, men indadtil, på civilsamfundsniveau, fungerer lovgivningen forskelligt i de enkelte stater. EU derimod er en ’federation af nationalstater’, som leverer på reguleringsområdet, men intet på sikkerheds– og udenrigspolitikken. Og det giver udfordringer eksempelvis i forhold til Rusland og konflikten i Ukraine, hvor EU ikke har én, men 28 forskellige strategier, pointerede han.

Uffe Østergaard bemærkede afslutningsvist, at EU-samarbejdet har styrket nationalismen i mange EU-lande, fordi befolkningerne er utilfredse med reguleringen fra EU og den måde regulereingen er blevet indført på. ”EU har sejret meget, men det har gjort, at borgere har følt sig ført bag lyset", pointerede han.

Fyldt Sal

 Dagens første oplægsholder, professor i europæisk historie på CBS, Uffe Østergaard

JULIE HASSING NIELSEN: NYE MAGTHAVERE OG UDFORDRINGER

Dagens næste oplægsholder post.doc ved Statskundskab, Julie Hassing Nielsen, gav sit bud på EU’s nye udfordringer og magtforhold. Hun fortalte om de institutionelle ændringer, som Lissabontraktaten bragte med sig og såede tvivl om, hvorvidt traktatens forsøg på at styrke EU's demokratiske legitimitet og relationen internt mellem institutionerne, har fået den ønskede effekt. Hun pointerede, at reformen har skabt grundlag for magtkampe mellem institutionerne, og at de nye institutioner, skabt i Lissabontraktaten, i høj grad er personafhængige. Hun forklarede også, at forsøget på at styrke det overstatslige arbejde er mislykkedes, fordi eurokrisen har medført, at magten nu i høj grad er centreret i medlemsstaterne. Julie Hassing kom også ind på resultatet af EP-valget og den massive EU-skepsis, som vi ser i mange EU-lande. Men forklarede, at der trods bekymring for de EU-skeptiske partiers fremgang, ikke har manifesteret sig en EU-skeptisk linje i en sådan grad, at den kan blokere for de store partiers flertal. Udfaldet af valget er, at de store partier har bebeholdt deres flertal, fortalte hun. 

I forhold til EU’s udfordringer, påpegede hun, at eurokrisen fortsat er en af EU’s store udfordringer. "Vi vil i fremtiden se større finanspolitisk integration og velfærdsregimer, som skal harmoniseres på et eller andet niveau". Hun foreslog i den forbindelse, at man i undervisningssammenhænge kan koble forskellige velfærdsregimer sammen med EU og europæisk integration.

Julie Hassing Nielsens præsentation 

 Julie Hassing

Julie Hassing fortæller om nye magthavere og udfordringer i EU

Herpå præsenterede Rasmus Nørlem Sørensen fire historiske temapakker, som omhandler institutionernes historiske udvikling. De findes på DEOundervisnings hjemmeside.

Mortenougaard

 Morten Ougaard, professor på CBS fortæller om TTIP-aftalen

EU’s FRIHANDELSAFTALER 

Oplægget om EU's frihandelsaftaler blev leveret at professor på CBS, Morten Ougaard, og researcher i European Observatory, Kenneth Haar. De fortalte om baggrunden og formålet med frihandelsaftalen mellem EU og USA (TTIP) og kom ind på de konflikter og knaster, der er mellem forhandlingsparterne. Ifølge Morten Ougaard har frihandelsaftalen et dobbelt formål: dels at skabe handel og investering på tværs af Atlanten og dels at sætte standarderne for den internationale handel. Aftalen kan således blive afgørende for handelsstandarder på verdensplan. De pointerede begge, at TTIP er en omfattende aftale, som - såfremt den bliver til noget - vil få betydning for alt fra miljøstandarder, offentlig indkøb, databeskyttelse, tjenesteydelser til klimaet og meget mere. De forklarede også, at aftalen ikke kun handler om reducering af toldsatser, men om harmonisering af produktkrav og kvalitetskrav, hvilket kan blive problematisk, fordi EU og USA ser meget forskelligt på, hvordan regulering skal gribes an. Kenneth Haar forklarede, at vi i EU læner os op ad det såkaldte forsigtighedsprincip, som betyder, at et produkt potentielt er skadeligt indtil det modsatte er bevist. Det er sort snak for amerikanerne, som omvendt først kan forbyde en vare, når den er bevist skadelig. Det betyder i praksis, at hvor EU har forbud mod 1110 forskellige substansers, har USA kun forbud mod 8-10 stykker. Han konstaterede, at forudsat aftalen bliver til noget, kan den betyde, at kloridiserede kyllinger, væksthormoner i oksekød mv. som nu er forbudt, kommer ind på det europæiske marked.

Morten Ougaard fortalte kort om den historiske udvikling for den globale handel og WTO, DOHA, som brød sammen på grund af for mange knaster og knudepunkter, og fordi ulandene nægtede at acceptere investeringsafsnittet, der nu er en del af TTIP. Han tilføjede, at konsekvensen af forhandlingernes sammenbrud er, at regionale forhandlinger springer frem overalt. I dag har vi over 3000 bilaterale handelsaftaler, fortalte han.
Kenneth Haar kom ind på den kontroversielle investeringsbeskyttelsesaftale (ISDS), hvor virksomheder kan sagsøge stater, hvis staten laver regler, der truer deres investering. Fx grønne afgifter eller miljøregler. Det er en alvorlig trussel mod vores demokrati påpegede han.

Til slut gav de to oplægsholdere bud på, hvordan frihandelsaftaler kan bruges i undervisningssammenhæng til at tale om demokrati, global politik, handel, magt og standarder for miljø og varebeskyttelse.

Morten Ougaards præsentation

Mange

Derpå præsentation af undervisningsmaterialer

Kenneth Haar

Kenneth Haar, researcher i Corporate European Observatory

PRÆSENTATION AF UNDERVISNINGSMATERIALER 
Fire indbudte organisationer deltog med en præsentation af deres undervisningsmaterialer.
Kontaktoplysninger og tilbud i præsentationerne kan findes nedenfor.

THOUGHROAD
MELLEMFOLKELIG SAMVIRKE
DET ØKOLOGISKE RÅD
EU-OPLYSNINGEN

Hygge

EU i HISTORIEUNDERVISNINGEN

Efter frokostpausen gav Christian Vollmond sit bud på, hvordan man kan lave spændende historieundervisning med fokus på EU. Han indledte med at konstatere, at der generelt mangler EU-stof i historielitteraturen, og at mange bøger afspejler personlige holdninger, hvilket giver et karikeret billede af EU. Derpå præsenterede han tre alternative metoder til brug i historiefaget, som med fordel kan bruges som supplement til traditionelle kilder fx. avisartikler, traktater mv. Han fortalte om erindringssteder som en metode, hvor fx. EU-flaget,  EU-bygninger, euroen og EU-hymnen er eksempler på erindringssteder, som man kan uddrage meget fra, fordi det siger noget om, hvilke narrativer der hægtes sammen med EU. Han foreslog også at bruge psydohistorie, som afsæt til at tale om EU. For eksempel ved at tage udgangspunkt i konspirationsteorier, fx. Bilderberg-gruppen og Cortado-mysteriet. Han præsenterede deuden komparativ metode i EU-undervisningen, som kan bruges til at sammenligne EU med andre lignende konstellationer som FN og Romeriet. Det kan lede op til en diskussion om det generelle versus det unikke, som er en tilbagevendende diskussion i historiefaget, forklarede han.

Christian Vollmonds præsentation

Netvaerk

Frokostpause med hyggesnak og netværk

 Christian Wollmond

Christian Vollmond giver bud på, hvordan EU kan indgå i historieundervisningen

PETER ZACHO SØGAARD: RUSLAND OG UKRAINE - ET ÆGTESKAB I RUINER

Ukraine-ekspert og projektleder i DEO, Peter Zacho Søgaard, holdt omlæg om den historiske baggrund for konflikten mellem Ukraine og Rusland. Han indledte med at pointere, at det er vigtigt ikke kun at have fokus på stormagtspolitik, men også at kende til baggrundshistorien for at forstå konflikten. Peter forklarede Ruslands aggressive fremfærd med at de føler et særligt afhængighedsforhold til Ukraine, som gør, at de ikke ser Ukraine, som et selvstændigt land, men som et slags ’Lille-Rusland'. Ukraine har således en hel særlig stilling i Rusland og har betydning for Rusland, både som stormagt, og i deres nationalidentitetsopfattelse. Han citerede Putin for at have sagt: ”Vi er et folk!” 

Problemet er imidlertid, at der fra Ukraines synspunkt er tale om et meget asymmetrisk forhold, hvor Rusland er den store spiller. Siden 1991 har det været Ukraines ønske at bryde ud af den hegemoniske diskurs, hvor de er underordnet Rusland, så der er store uenigheder og clashes mellem de to parter. For at illustrere uenighederne gav han fem eksempler på historiske nedslag, som Rusland og Ukraine fortolker og ser på meget forskelligt. Afslutningsvis præsenterede Peter fire temapakker, som omhandler politiske problemstillinger i forhold til konflikten i Ukraine. De ligger på DEOundervisnings hjemmeside.

Peter Zachos Søgaard præsentation

Peter Zacho

DEO's Ukraine-ekspert, Peter Zacho Søgaard, fortæller om den historiske baggrund for konflikten mellem Rusland og Ukraine 

Spoerger

Spørgsmål fra publikum

OLE WÆVER: NYE PERSPEKTIVER PÅ SIKKERHED I EUROPA

Oplægget om Ukraine faldt godt i tråd med den næste taler, professor på Københavns Universitet, Ole Wæver, som gav en analyse af nye sikkerhedsperspektiver i EU og af den globale orden. Han indledte med at konstatere, at sikkerhed i EU skal forstås i en international ramme. Herpå forklarede han forskellige magtteorier og fortalte om den gammeldags polaritet og om verdensstrukturen aktuelt, som er en 1 + 4 + regionerne-struktur.  Altså én supermagt, 4 stormagter og så regionerne. Regionerne spiller i dag ofte en større rolle end det globale, fortalte han, fordi de fleste landes sikkerhedspolitiske bekymringer primært er centreret om nabolandene. Han kom også omkring USA's rolle som en supermagt. En position som de frivilligt er ved at miste. Resultat er, at vi står tilbage med en verdensorden helt uden supermagter – der er kun stormagter tilbage, forklarede han. ”Vi har en verden, hvor der er tomt på øverste hylde – der er ingen supermagt – der er ingen, som vil tage ansvaret”, forklarede han. 

Ole Wæver afviste påstanden om, at Kina kommer til at indtage rollen, som den nye supermagt. Det har Kina intet ønske om, sagde han. I hvert fald ikke lige nu. 

Ole Waever

Professor på KU, Ole Wæver, præsenterede en analyse af nye sikkerheds - og magtperspektiver

DSC 0101 Kopi

De mange deltagere

HANS BRANNER: KLODEN RUNDT

Dagens sidste oplægsholder var Hans Branner, som har forfattet nogle af de mest anvendte lærebøger om EU i samfundsfag på gymnasiet. Han præsenterede sin nyeste lærebog ’Kloden Rundt’ som er udkommet ved Forlaget Columbus. Bogen består af fem centrale og afgrænsede temaer, som omhandler konflikter forskellige steder på kloden. Temaerne tager udgangspunkt i et hovedspørgsmål, som er centreret omkring én problematik. Et af de fem kapitaler i bogen omhandler EU og spørgsmålet om, om vi står ved et historisk vendepunk, hvor vi vil en opdeling af lande, der vil føre til et EU i flere hastigheder. Hans Branner kom i sit oplæg også omkring EU’s rolle som udenrigspolitisk aktør og fremførte en række argumenter for, at realismen i dag er blevet styrket.

Hans Branners præsentation

Der afholdes konferencer om EU i undervisningen igen til marts næste år. 

Hans Branner

Hans Branner afrundende konferencen med en præsentation af sin nye lærebog ' Kloden Rundt'

Ældremand

 

Hans B Og Uffe I Snak

DSC 0077 Kopi

 

Like og del arrangementet:

 
 
 

Praktikplads hos landets sejeste EU-folkeoplysere i efteråret 2016.

PRAKTIKANTER TIL EU-DEBAT

Søg snarest muligt.

Vær med til at skabe fremtidens EU-debat!

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som ud fra en demokratisk tankegang ønsker at aktivere flest muligt i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

British Flag About DEO in English

Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet skifter hænder på Vartov i København på grundlovsdag.

5. juni 2015 modtog journalist og forfatter til bl.a. "Klassekamp fra oven" Lars Olsen stafetten fra P1-journalist Jesper Tynell.

Læs mere om Demokratistafetten

Find oplægsholdere med EU-ekspertise i DEO's database:
euforedag.dk banner